21. juli 2019
Røgen fortsætter lige ved siden af Næstved Gymnasium og HF - uanfægtet af det kommende kommunale røgforbud. Foto: Elmer Madsen
Røgen fortsætter lige ved siden af Næstved Gymnasium og HF - uanfægtet af det kommende kommunale røgforbud. Foto: Elmer Madsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gymnasiet ryger videre: Ingen udsigt til forbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gymnasiet ryger videre: Ingen udsigt til forbud
Næstved - 04. februar 2019 kl. 05:51
Af Bjarke Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mens et forbud mod rygning i hele arbejdstiden træder i kraft i Næstved Kommunes institutioner 1. januar 2020, så kan eleverne på Næstved Gymnasium og HF ryge videre.

Ifølge skolens regler må eleverne ganske vist ikke ryge på skolens område, men et par skridt udenfor skolens matrikel er det stadig tilladt at tænde en smøg.

Og der kommer et kommunalt røgforbud ikke til at brede sig til gymnasiet, lyder det fra uddannelseschef på Næstved Gymnasium og HF, Jacob Leinum.

- Vi vil hellere skabe alternative fællesskaber. Det kan eksempelvis være med streetfodbold, siger han.

I stedet for et forbud er gymnasiet klar med tilbud om rygestopkurser for de elever, der måtte ønske dette. Ifølge Jacob Leinum er det stadig i opstartsfasen, så det derfor er for tidligt at sige, om det giver færre rygere på gymnasiet.

- Det er lige startet, så det skal lige have lidt tid. Det bliver en proces, siger han.

I Folketinget er det Undervisningsudvalget, der har unges uddannelse som et af sine omdrejningspunkter. Skulle der komme et forslag i den nære fremtid om et rygeforbud i gymnasiernes skoletid, så bliver det hverken fra Venstre eller SF.

- Lige pt. er det ikke en diskussion, vi har, siger Venstres medlem af undervisningsudvalget, Louise Schack Elholm.

En tilsvarende melding kommer fra SF's Jacob Mark.

- Det er ikke en diskussion, som vi nogensinde har haft, siger han.

Eleverne på Næstved Gymnasium og HF kan derfor fortsat træde et par skridt væk fra skolens matrikel, når de skal have stillet deres rygetrang.

Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk