12. maj 2021
Kasserer Eva Holm Kristensen (tv) ses her sammen med formanden i Kræftens Bekæmpelse i Næstved, Rikke Engelund. Foreningen indleder en hvervekampagne for at få flere hænder til at arbejde for de forskellige arrangementer, som stadig er vigtige i kampen mod kræften. Privatfotos
gallery icon

Se billedserie

Kasserer Eva Holm Kristensen (tv) ses her sammen med formanden i Kræftens Bekæmpelse i Næstved, Rikke Engelund. Foreningen indleder en hvervekampagne for at få flere hænder til at arbejde for de forskellige arrangementer, som stadig er vigtige i kampen mod kræften. Privatfotos
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fokus på cancer i en coronatid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fokus på cancer i en coronatid
Næstved - 21. januar 2021 kl. 06:00
Af Jan Jensen

Kræftens Bekæmpelse i Næstved har fået ny formand. Rikke Engelund får god opbakning af næstformand Poul Erik Sehested Kristensen og kasserer Eva Holm Kristensen.

arrow Læs også: Akutkorps på trapperne: Her skal det være

Der er i alt fem personer i bestyrelsen som med formand Rikke Engelunds engagement er i gang med at løfte bestyrelsesarbejdet og trods det nedlukkede samfund holde fokus på aktiviteter der fremmer formålet og meningen bag Kræftens Bekæmpelse.

- Det er en svær tid. Også når det gælder om at få flere frivillige til at gå ind i vores forening. Vi har indledt en hvervekampagne, for vi vil gerne være et par stykker mere. Ikke nødvendigvis til bestyrelsesarbejde, men vi mangler hænder til at udvikle og afvikle aktiviteter, siger Eva Holm Kristensen.

Brug for at følge op
Corona har begrænset mulighederne for at samle mennesker fysisk gennem 2020 og nu også det første halvår af 2021.

- Problemet er, at meget er nedlukket, men det er sygdommen cancer ikke. Der er også under corona - og ikke mindst under corona - behov for at forebygge, behandle, følge op, have øje for pårørende. Vores lokalforening arbejder med Kræftens Bekæmpelses overordnede indsatsområder: Røgfri Fremtid og Pårørende. Men vi kan også selv tage supplerende initiativer, siger kasserer Eva Holm Kristensen

Kræftens Bekæmpelse i Næstved er med til Stafet For Livet. Men der er langt mellem de udadvendte aktiviteter, så derfor gør foreningen en ekstra indsats i øjeblikket.

Lyseblå Lørdag for mænd

Kræftens Bekæmpelse Næstved er med ved Landsindsamlingen, Stafet for livet, Lyserød Lørdag og skolekampagner. Og fra Næstved kommer en helt ny idé.

- Vi er i gang med at planlægge Lyseblå Lørdag. Den er målrettet mænd og ikke mindst unge og yngre mænd. Undersøgelser viser, at mænd måske er mindre opmærksomme på symptomer og på at opsøge læge ved symptomer. Det er vigtigt, at mænd beskytter sig selv ved i tide at reagere på kroppens advarsler - de forskellige tegn på risiko for cancer, siger Eva Holm Kristensen.

Aktiviteten planlægges i september måned 2021, og afdelingen har fået megen ros for initiativet.

Flere partnerskaber

Næstved Kommune har heldigvis været foregangskommune i forhold til Røgfri Fremtid i form af Røgfri Arbejdstid, Røgfri Skoletid m.v., ligesom der er god service i og samarbejde med Sundhedscenteret. Men der er behov for partnerskaber for Røgfri Fremtid hos private firmaer, og det vil foreningen tage initiativ til at fremme.

Der er dialog med Næstved Kommune om sorggrupper på skolerne for børn, som har mistet en nær pårørende eller har nære pårørende i kritiske behandlingsforløb.

- Vi vil inspirere til tilsvarende beredskab i forhold til børn i dagtilbud. Initiativet sker sammen med Kræftens Bekæmpelse, da det er en del af et større projekt OmSorg, siger Eva Holm Kristensen

Kommunalt fokus nødvendig

Bestyrelsen vil inspirere Næstved Kommune til generelt at have fokus på pårørende i for eksempel kommunens sundhedspolitik. Med det rette fokus på pårørende kan pårørende ikke alene få støtte i en nær pårørendes patientforløb; de kan i rigtig mange tilfælde være en ressource for forløbet. Til gavn først og fremmest for patienten, men bestemt også for kommunens servicetilbud.

Endelig har Kræftens bekæmpelse fokus på HPV-vaccine. Næstved er heldigvis godt med i forhold til vaccine af piger, men der er et forbedringspotentiale for drenge. Måske ved forældre ikke, at vaccinen ikke alene er beskyttelse af piger mod livmoderhalskræft, men også beskytter drengene mod alvorlige kræftformer. Spørgsmålet er et prioriteret tema i oplysningsteltet til Stafet For Livet, hvor man kommer i kontakt med mange unge og lidt ældre mennesker.

arrow Her er daginstitutionernes lukkedage, der vækker undren
21. januar 2021 kl. 05:54 Opdateret: kl. 12:12
arrow DSB-værksted er godkendt: Sjælden orkidé evakueres
21. januar 2021 kl. 04:41 Opdateret: kl. 10:31
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk