21. oktober 2018
Onsdag aften blev Jens-Erik Petersen hædret med HGV-prisen 2017.
Onsdag aften blev Jens-Erik Petersen hædret med HGV-prisen 2017.
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fodboldveteran hædret med traditionsrig pris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodboldveteran hædret med traditionsrig pris
Næstved - 14. juni 2018 kl. 08:07
Af Niels Brande
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

72-årige Jens-Erik Petersen fra HG Fodbold fik onsdag aften overrakt HGV-prisen.

arrow Læs også: Første dag på jobbet: Redaktøren fik en overraskelse

Prisen, som er blevet uddelt siden 1967 - året før Jens-Erik Petersen flyttede til Næstved, uddeles årligt til en idrætskvinde eller -mand, som har gjort en særlig indsats for HG-klubberne. I dette tilfælde HG Fodbold og klubbens 800 medlemmer.

- Din dygtighed, din store arbejdsindsats i afdelingen og det gode fællesskab, som du er med til at skabe, har gjort dig til et stort forbillede i HG. Vi synes du er en fantastisk HG-er, og det er med stor glæde, at jeg på vegne af HGVs bestyrelse overrækker dig HGV-prisen for 2017, lød rosen fra formand for HG Venner, Hans Nikolajsen.

Det er især, Jens-Erik Petersens arbejde de senere år med udvikling af klubbens mere modne fodboldhold, som har påkaldt opmærksomhed.

Efterhånden som benene blev ældre, rykkede Jens-Erik Petersen fra HG's seniorhold til oldboys- og senere veteranholdet, og med tiden blev han holdleder.

- Da du overtog opgaven som holdleder, var I ikke mange til træning. Ofte stod I og spejdede mod parkeringspladsen og håbede, at der kom et par stykker mere, så i kunne danne et par træningshold. Det har ændret sig, sagde Hans Nikolajsen og forklarede, hvordan der nu både er oldboys- og veteranhold i flere aldersklasser.

Sidste efterår startede Jens-Erik Petersen endvidere et ståfodboldhold for mænd på 65 år og opefter, som trods navnet dog er ganske bevægelige. De træner hver tirsdag formiddag.

- Jeg havde set, at de spillede ståfodbold i København, og mange af de her pensionister har jo fri om formiddagen, siger prisvinderen.

Jens-Erik Petersen kalder sig med et glimt i øjet for »holdejer« som Abramovich i fodboldklubben Chelsea, og med sig har han vice-holdejere på de fire hold som hjælpere.

- I hygger jer på banen, men ikke mindst når træningen efterfølgende skal evalueres, og væskebalancen skal genoprettes. Du er - både på og udenfor banen - med til at skabe hygge og fremme det gode kammeratskab, og det sættes der stor pris på blandt dine medspillere, roste HGV-formanden.

Prismodtageren har foruden engagementet på fodboldbanen også været en aktiv volleyballspiller og stifter af den lokale klub.

Han kom til Næstved som lærer på Kildemarkskolen i 1968, hvor han senere blev viceskoleleder og forblev ansat, til han i 2014 som 68-årig blev sparket ud på pension.

arrow Svensk løbestjerne får HGV-prisen
10. juni 2017 kl. 13:28 Opdateret: kl. 12:47
arrow Hæderspris til HG-formand
23. juni 2015 kl. 06:30 Opdateret: kl. 21:14

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk