17. december 2017
Håndboldlederne Henrik Bach, Jens Mølby og Erik Schjøtt fortæller borgmester Carsten Rasmussen, at klubbens årlige Næstved Cup med næsten 3.000 deltagere har stor markedsføringsværdi for Næstved. Foto: Mogens Lorentzen
Håndboldlederne Henrik Bach, Jens Mølby og Erik Schjøtt fortæller borgmester Carsten Rasmussen, at klubbens årlige Næstved Cup med næsten 3.000 deltagere har stor markedsføringsværdi for Næstved. Foto: Mogens Lorentzen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fodbold: Ja - Håndbold: Nej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodbold: Ja - Håndbold: Nej
Næstved - 07. december 2017 kl. 08:01
Af Mogens Lorentzen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

75.000 kroner i markedsføringstilskud. Men ingen fast aftale.

Det er beskeden fra byrådets økonomiudvalg til Næstved-Herlufsholm Håndbold. Klubben har søgt om i lighed med fodbold og basketball at få en flere-årig aftale om støtte fra Næstved Kommune. Men det afgående byråd vil ikke binde det nye byråd, så økonomiudvalget sagde ja til et engangs-tilskud på 75.000 kroner.

Men nej til en flere-års aftale.

- Det bliver en opgave for det nye byråd at tage stilling til, hvad kommunen skal støtte fremadrettet. I øjeblikket støtter vi fodbold og basketball. Alle aftaler udløber i 2018, så det nye byråd skal afgøre strategien for, hvad der skal støttes fremover, siger borgmester Carsten Rasmussen (S) til Sjællandske.

Næstved-Herlufsholm Håndbold har søgt om en samarbejdsaftale, der ialt vil koste kommunen 350.000 kroner om året. Beløbet er fordelt på 200.000 kroner til markedsføring og 150.000 kroner til rollemodelsprojekt. Og aftalen skulle løbe i tre år.

Ideen er hentet fra Næstved Kommunes aftale med Næstved Boldklub. Den aftale er dog noget dyrere for kommunen, som betaler 675.000 kroner om året. Begge klubbers bedste hold spiller i 2. division.

Også Team Fog Næstveds basketballhold får fast tilskud fra Næstved Kommune. I øjeblikket får basketball-mandskabet 250.000 kroner om året. HGs fodbolddamer, der spiller i næstbedste række modtager 50.000 kroner om året i markedsføringstilskud.

Næstved-Herlufsholm Håndbold må »nøjes« med et engangstilskud på 75.000 kroner. Både Næstved Boldklub og Næstved-Herlufsholm Håndbold spiller i 2. division, så begge klubber er et stykke fra den danske elite.

Selv om det blev et nej til en fast aftale, så er håndboldforamnd Jens Mølby tilfreds:

- Jeg er meget tilfreds med et tilskud på 75.000 kroner. Jeg kan godt forstå, at et et afgående økonomiudvalg ikke vil binde et nyt byråd, siger Jens Mølby til Sjællandske.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk