15. september 2019
Flixbus skærer kraftigt ned på afgangene fra Kvægtorvsparkeringen i Næstved. Fotos: Kim Palm
gallery icon

Se billedserie

Flixbus skærer kraftigt ned på afgangene fra Kvægtorvsparkeringen i Næstved. Fotos: Kim Palm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flixbus drosler ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flixbus drosler ned
Næstved - 02. september 2019 kl. 05:58
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fra ni til blot to daglige afgange.

Efter halvanden måned med et prisvenligt alternativ til DSB har Flixbus angivelig erkendt, at der ikke er passagerer nok i Næstved til at opretholde op mod ni daglige afgange fra Kvægtorvet til Ingerslevsgade i hjertet af København.

I hvert fald har busselskabet sløjfet samtlige morgenafgange fra Næstved. I den nye køreplan, der træder i kraft i dag, er der kun to afgange tilbage fra Næstved med afgang klokken 12.15 og 16.05 fra Kvægtorvsparkeringen.

Derimod fastholder fjernbusselskabet fem afgange fra Nykøbing Falster til København. Tre af afgangene fra Nykøbing springer Næstved over og dermed sparer passagererne en halv times transport.

- Vi skruer ned for antallet af afgange fra Næstved og op for antallet af afgange fra Lolland og Falster, hvor vi ser den største efterspørgsel. Vi vil bruge vores kapacitet, så den kommer flest mulige passagerer til gavn, forklarer Flixbus pressechef Lotte Rysted i en mail til Sjællandske.

Flixbus åbnede 12. juli 38 nye forbindelser i hele landet og tilføjede Lolland, Falster og Sydsjælland til rutenetværket. Med priser fra 29 kroner. De nye forbindelser blev mulige efter at den nye fjernbuslovgivning trådte i kraft 1. juli.

Hos Næstved Pendlerklub er man også ærgerlige men ikke synderlig overraskede over, at Flixbus drosler ned.

- Det er trist, men også forventeligt, for deres morgenafgange lå for sent for os pendlere og deres returafgange fra København lå for tidligt, siger formand Robert Hansen, der efterlyser dialog med det tyske fjernbusselskab.

- Vi håber da at Flixbus optrapper trafikken, når Banedanmark lukker for al togtrafik mellem Næstved og Ringsted fra den 27. marts og fem måneder frem, siger Robert Hansen.

Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk