24. juni 2021
Scala Fitness på Jernbanegade i Næstved holder som udgangspunkt lukket indtil maj, hvor alle igen kan løfte vægte i den gamle bankbygning.Foto: Jeppe Sahlholdt Christensen
gallery icon

Se billedserie

Scala Fitness på Jernbanegade i Næstved holder som udgangspunkt lukket indtil maj, hvor alle igen kan løfte vægte i den gamle bankbygning.Foto: Jeppe Sahlholdt Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fitnesscentre dropper genåbning for seniorer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Fitnesscentre dropper genåbning for seniorer
Næstved - 21. april 2021 kl. 12:15
Af Jeppe Sahlholdt Christensen

Efter en lang aften med forhandlinger kunne størstedelen af Folketingets partier torsdag nat fremlægge en plan for yderligere genåbning af samfundet fra onsdag den 21. april.

Og der var gode nyheder for dem, der efter en lang vinter har glædet sig til at nyde en god middag på restaurant eller en fadøl i solen.

arrow Læs også: Genåbningsglæde: Tilbage for fuld musik

Savner man til gengæld at løfte vægte i sit lokale fitnesscenter, var der knap så gode nyheder. Fitnesscentrene må nemlig først åbne for alle indendørs aktiviteter den 6. maj eller den 21. maj. Men genåbningsplanen indeholdt en lille kattelem for landets seniorer, som allerede fra i dag onsdag igen må træne indendørs.

For lille gruppe

Fitnesscentrene har været lukket ned siden december sidste år, så man skulle tro, at gensynet med kunderne over 70 år ville give anledning til spinnende cykler, løftede vægte og ingefærshots i omklædningsrummene i Næstveds træningscentre. Men meldingen fra to centre er, at seniorerne indtil videre må væbne sig med tålmodighed. Det er nemlig for omkostningstungt for fitnesscentrene at åbne hele huset for en så lille gruppe mennesker, fortæller to lokale fitnesscentre.

- De må klemme ballerne sammen og lave sprællemænd hjemme i stuerne, siger Pia Knorr fra Scala Fitness i Næstved.

Hun forstår godt, at de ældre trænger til at komme ud og røre sig, men det kan ifølge lederen af Scala Fitness desværre ikke betale sig at åbne træningslokalerne i den gamle biograf for så små hold.

- Det er jo ikke fordi vi ikke vil åbne for dem. Vi glæder os sindssygt meget til at se dem igen, og vi krydser fingre for, at det allerede kan blive den 6. maj, siger Pia Knorr, som også er usikker på, hvad reglerne egentlig er for fitnesscentrene.

- Vi har for eksempel ingen anelse om, om vi åbner den 6. maj eller den 21. maj. Og hvilke retningslinjer vi i så fald skal følge. Også fra onsdag med seniorerne, om de skal have coronapas med for eksempel. Jeg ved det ikke, siger hun.

Andre planer

Byens Fitness i Næstved har heller ikke planlagt at åbne sine lokaler før i maj, hvor alle kan træne sammen.

- Det er et kæmpe menageri at sætte i gang for et hold på måske 20 mennesker. Så det passer desværre ikke i vores planer, siger ejer af Byens Fitness, Malene Svarre.

Til gengæld har Byens Fitness helt andre og lidt mere langsigtede planer for byens motionister. Med udgangen af juli åbner Malene Svarre sammen med Helle Brandt Petersen et helt nyt fitnesscenter på Vestre Kaj lige ud til Næstved Havn.

Makkerparret er i fuld gang med ombygning og indretning af lokalerne, som skal fungere som langt mere end et fitnesscenter. Udover træningslokalerne skal der være café og lounge med tagterrasse.

Træning på tagterrassen

Det nye center kommer til at hedde Sea Club Fitness, og selvom seniorerne ikke kan komme ned i centret fra onsdag, skal de og alle andre interesserede ikke vente alt for længe endnu.

Det nye center skal nemlig til sommer »summe af aktivitet« både før, under og efter træning. Og allerede fra mandag den 3. maj starter centret op med et ugeprogram for udendørs træning på tagterrassen ved havnen.

- Jeg ser gerne, at vi om nogle år kan svømme i havnebassinet og stå på paddleboard. Det er starten på en byudvikling. Vi ser en fremtid her, sagde Malene Svarre i et interview med avisen tidligere i april.

Det udendørs forsamlingsforbud hæves onsdag den 21. april fra 10 til 50 mennesker, 6. maj til 75, 21. maj stiger det til 100, og det bliver helt afskaffet den 11. juni. Derfor ser Malene Svarre frem til rigtigt at åbne det nye fitnesscenter med caféaftener, øl-/vinsmagninger, foredrag og så videre til sommer.

Helle Brandt Petersen (tv.) og Malene Svarre (th.) på tagterassen, hvor de til sommer åbner det nye fitnesscenter på Vestre Kaj 6 - med udsigt ud over Næstved Havn.

arrow Sådan klarer skoler yderligere genåbning
22. april 2021 kl. 21:35 Opdateret: kl. 08:38
arrow Så kan man igen låne en bog og bestille pas og kørekort
21. april 2021 kl. 10:00 Opdateret: kl. 16:53
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk