26. august 2019
Da Sjællandske ankom til shelterpladsen fredag, var der blevet ryddet op, men der var stadig tydelige tegn efter ødelæggelserne. Her kan man se, hvordan en masse brædder er revet op.
gallery icon

Se billedserie

Da Sjællandske ankom til shelterpladsen fredag, var der blevet ryddet op, men der var stadig tydelige tegn efter ødelæggelserne. Her kan man se, hvordan en masse brædder er revet op.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fire hærværksmænd fundet efter gode vidneforklaringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire hærværksmænd fundet efter gode vidneforklaringer
Næstved - 14. juli 2019 kl. 06:19
Af Tekst og foto: Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Meningen med shelterpladserne langs Fodsporet er, at man skal kunne nyde og måske endda overnatte i den dejlige natur i fred og ro. Fred og ro var der dog bestemt ikke ved shelterpladsen ved Fodby torsdag - den blev i steder raseret af en flok unge mennesker.

arrow Læs også: Efter groft hærværk: Unge uromagere har selv genopbygget shelterplads

Politiet fik anmeldelsen klokken 13.32, men da ordensmagten ankom til stedet, var der ingen unge i syne. I stedet kunne betjentene konstatere, at et borde-/bænkesæt var blevet brændt af, det ene shelter var væltet halvt omkuld, og der lå knuste flasker og affald overalt.

Heldigvis havde flere vidner observeret, hvad der var foregået. På baggrund af deres forklaringer lykkedes det politiet at finde frem til fire gerningsmænd fra lokalområdet - alle i alderen 17 til 19 år. De fire er nu sigtet for groft hærværk.

Fodsporet er anlagt på den gamle jernbane mellem Slagelse-Næstved og Dalmose-Skælskør. Den nedlagte jernbanestrækning overgik fra Transportministeriet til Miljøministeriet i 2009, hvorefter Naturstyrelsen gik i gang med at anlægge den 48 kilometer lange natursti - den længste sammenhængende af sin slags på Sjælland.

Det er Slagelse og Næstved Kommuner, der står for den daglige drift, mens Naturstyrelsen er ejer af Fodsporet. Sjællandske ville gerne have haft en kommentar fra styrelsen omkring det ødelagte shelter, men det var ikke muligt fredag.

Shelteret i Fodby kan normalt frit benyttes, ligesom dem ved Lungen og Hårslev. Der er også shelters ved Dalmose, Sludstrup og Hyllinge, men de skal reserveres på forhånd.

Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk