2. marts 2021
Erik Valbo Jørgensen kom til verden i 1937, og han døde 16. februar 2021. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Erik Valbo Jørgensen kom til verden i 1937, og han døde 16. februar 2021. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erik Valbo Jørgensen er død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erik Valbo Jørgensen er død
Næstved - 20. februar 2021 kl. 16:17

Mindeord
Tirsdag eftermiddag døde min far. Selv om han var blevet 83 år gammel, var han glad for livet og ville gerne mange ting, men han var alvorlig svækket i sin fysiske formåen i det kan kæmpede med sygdommen KOL. Det satte begrænsninger, som han havde meget svært ved at acceptere.

arrow Læs også: Mindeord: Næstved har mistet en mangeårig ildsjæl

Der var ellers ikke spået de store chancer for den lille Erik, da han kom til verden i 1937. Hans mor døde allerede i barselssengen og selv var han tynd og uden de store kræfter. Han blev døbt ved sin mors kiste, i Herlufsholm Kirke og kom til at bo hos - og siden adopteret af - sin morbror og tante, på Hvedevænget i Næstved.

Allerede i skolen gjorde han sine forældre stolte, med flotte karakterer og flidspræmier. Således foreslog hans matematiklærer da også, at han gjorde karriere indenfor bankverdenen. Sådan kom min far i 1954 til den daværende Haandværkerbanken, i Jernbanegade. Fire år senere ville han prøve lykken i København og søgte ind i Amagerbanken og fortsatte med videreuddannelse på henholdsvis Købmandsskolen og Handelshøjskolen.

Efter to år var den nu 23 årige Erik igen på jagt efter nye oplevelser og kom så til SAS, hvor min far var vild med den internationale stemning. Her blev han trafikassistent og lærte blandt meget andet et specielt internationalt sprog »Sasperanto« - en blanding af dansk og engelsk. Men efter et par år forlød det at SAS skulle nedskære personalet. Han valgte derfor den »sikre vej«, nemlig at gå tilbage til bankfaget, hvilket jo senere har vist sig ikke længere at være tilfældet.

Altså i december 1961 tilbage til banken - denne gang i Kjøbenhavns Handelsbank, hvor det blev til forskellige afdelinger bl.a. Hovedbanegården, og også bestyrer af en lille afdeling på Prøvestenen.

I 1965 var Erik blevet gift med Margit, der også var fra Næstved og de flyttede sammen i en lille toværelses lejlighed på Nørrebro, på fjerde sal og med opvarmning med petroleumsovn. Men da de ventede deres første barn og Margit ikke var særlig glad for at bo i København, valgte de at flytte til Næstved, hvor Erik i 1966 fik ansættelse i den lokale bank Industribanken, som herefter blev opkøbt af Handelsbanken.

De boede nu i en lejet lejlighed på Grønlandsvej, men da Eriks far nu var død og hans mor derfor boede alene i huset på Hvedevænget og efterhånden havde vanskeligt ved at passe hus og have, overtog mine forældre i 1967 min fars barndomshjem, som de efterhånden fik moderniseret fra kælder til tag. De fik tre drenge: John i 1966, Michael i 1968 og altså så altså mig selv i 1971.

Min far havde en stor interesse for os drenges skoletid og var også i perioder med i skolenævnet ved Kildemarkskolen, hvor vi alle tre gik i grundskolen. Han hjalp os med lektierne og kunne tilsyneladende huske hvert et ord han havde lært i sin egen skoletid. Han talte perfekt fransk og kunne alle de gramatiske remser i tysk.

I banken så man gerne, at medarbejderne engagerede sig og Erik blev derfor opstillet til byrådet for De Radikale og blev i 1977 valgt ind i Sct. Peders Sogns Menighedsråd. Det blev til 32 år, de sidste 26 år som rådsformand.

Min far blev bankfuldmægtig og kom til Sct. Jørgen, hvor han sad i Centerforeningen og som bestyrer i Handelsbanken. Her blev navnet VALBO et kendt navn, som mange lærte at kende som bankmand, når de ville starte en virksomhed. Således er flere af Næstveds nuværende virksomheder startet på min fars kontor, som jeg husker med teaktræsmøbler, glaspartier i væggene og askebæger på bordet.

Ved siden af karrieren i bankverdenen, blev det sideløbende til et hav af tillidshverv. Han involverede sig mere og mere i menighedsrådsarbejdet og i 1985 tog han imod dronning Margrethe, ved hendes besøg i Sct. Peders Kirke.

Mindeordet fortsætter under billedet.

Erik Valbo Jørgensen var medlem af menighedsrådet i Sct. Peders Kirke i 32 år - de 26 som formand. Foto: Kenn Thomsen

I 1992, hvor Handelsbanken - efter endnu en fusion - var blevet til Danske Bank, gav en sparerunde ham mulighed for en pension som kun 55 årig. Det betød ikke at han gearede ned, men snarede at han fik mere tid til at sætte nye ting i gang. Han tog den digitale teknik til sig og var blandt meget andet med at skabe et kirkeblad.

I sin egenskab af formand for menighedsrådet, lykkedes det ham at genkøbe »Det Gamle Rådhus«. Huset, har tidligere tilhørt Sct. Peders Kirke, men var blevet solgt, da det meget trængte til istandsættelse og der ikke var penge til det. Det var en stor dag, da Menighedsrådet i sommeren 1992 overtog huset og i løbet af en årrække fik det moderniseret og sat helt i stand - herunder indrettelse af kirkekontor, mødesal og på første sal en pragtfuld stor lejlighed.

I 1991 var han med at stifte Næstved Internationale Musikfestival og senere Anna Maria Burns Legat. I 1995 opstod ideen om genskabelsen af svaleredeorglet i Sct. Peders Kirke. Min far blev kasserer og kæmpede for indsamling af midler til projektet, bl.a. med besøg af dronning Ingrid i 1997. Efter 21 år var projektet en realitet og blev indviet i april 2016.

Gennem årene har min barndomshjem på Hvedevænget være omdrejningspunktet for mangt og meget. Men da min far og mor jo nu var blevet ældre og det føltes mere og mere besværligt at passe det hele - med byens flotteste have - valgte de at søge om den nu istandsatte lejlighed i Sognegården. Det lykkedes og i 2000 flyttede de ind. Det blev til 10 år, hvor min mor og far nærmest drev Sognegården, hvor de oprettede Sognecafeen, som stadig eksisterer den dag i dag.

i 2010 droslede min far mere ned for bestyrelsesposterne. Han havde fået sygdommen KOL og mine forældre fandt en skøn andelsbolig i stueplan, på Dania. Her blev han naturligvis hurtigt formand for andelsboligforeningen, men for helbredet gik det ned ad bakke.

Min far var dog meget mere end formanden og bankmanden. Han var min helt, min guide og min allerbedste ven. Så loyal, så pligtopfyldende og så retskaffent et menneske møder du aldrig igen.

Hos min far var der altid hjælp at hente for enhver, når nogen havde brug for hjælp. Han var gode venner med alle og havde en diplomatisk tilgang enhver konflikt. Mange vil nok huske og savne ham for sit store engagement, sin ildhu, ydmyghed og gode væsen. Det vil jeg også, for han var virkelig helt utrolig - han var inspirerende, opmuntrende, kærlig og var på alle måder bare den allerbedste ven.

Min far sov stille ind på Slagelse Sygehus, tirsdag den 16. februar 2021. Han efterlader sig Margit, os tre sønner og så ni børnebørn.

Du bliver det farvel, FAR. Men jeg mærker du alligevel er her. Og så ses jo heldigvis igen en dag.

Bisættelsen finder sted fra Sct. Peders Kirke, tirsdag, den 23. februar 2021 kl. 13.00, men på grund af Coronavirus desværre kun med deltagelse af inviterede.

Jesper Valbo

arrow Mindeord ved Poul Birkums død
03. februar 2021 kl. 16:56 Opdateret: kl. 10:42
arrow Mindeord om taxavognmand Erik Gunborg Olsen
29. januar 2021 kl. 13:00 Opdateret: kl. 15:47
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk