21. oktober 2020
Det kommer til at være en vurderingssag for især forældre - i samspil med pædagoger og lærere - om et barn skal blive hjemme - eller ringes hjem, hvis det viser tegn på symptomer. Modelfoto: Kim Rasmusssen
Det kommer til at være en vurderingssag for især forældre - i samspil med pædagoger og lærere - om et barn skal blive hjemme - eller ringes hjem, hvis det viser tegn på symptomer. Modelfoto: Kim Rasmusssen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Er mit barn for snottet til at komme i skole?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er mit barn for snottet til at komme i skole?
Næstved - 07. september 2020 kl. 21:22
Af Mia Than West

Hvornår er mit barn for sygt til at komme i skole eller dagtilbud? Det spørgsmål er der formentlig mange forældre, der i øjeblikket stiller sig selv.

arrow Læs også: Tværfagligt samarbejde skal skabe en tryg start i livet for de mindste

Selv om Sundhedsstyrelsen har slået fast, at stoppet næse eller løbenæse uden andre symptomer er ikke typisk for Covid-19, kan det være svært at vurdere, hvornår barnets snot er for gult-grønt til at blive sendt af sted. Det erkender direktør i Næstved Kommune, Jakob Bigum Lundberg.

- Det er forældrenes ansvar at vurdere, om barnet er sygt eller ej. Jeg synes, man skal se på ens barn, om det er sygt eller ej og selvfølgelig vurdere, om der er behov for lægehjælp, siger han.

Gammeldags snotnæse

Flere kommuner i landet har tolket retningslinjerne omkring corona meget forskelligt. I Næstved Kommune følger man sundhedsmyndighedernes anbefalinger, og her skal forældrene holde deres børn hjemme fra dagtilbud eller skole, hvis de er slatne og viser symptomer på corona.

- Vi prøver at følge de retningslinjer, vi får. Vi er ikke sundhedsfaglige personer, men vi prøver at administrere det på en pragmatisk måde, forklarer Jakob Bigum Lundberg og uddyber:

- En almindelig gammeldags snotnæse er ikke i sig selv en grund til, at man ikke skal møde i skole eller dagtilbud. Har barnet også ondt i halsen, feber eller noget trejde, så er det en helt anden snak, siger han.

Hjælper hinanden

Gult-grønt snot er tegn på en virus- eller bakterieinfektion. Farven kommer fra et grønligt enzym i de hvide blodlegemer, som kroppen producerer for at bekæmpe infektionen.

Det kommer til at være en vurderingssag for især forældre - i samspil med pædagoger og lærere - om et barn skal blive hjemme - eller ringes hjem, hvis det viser tegn på symptomer.

Selv om forældrene vælger at sende raske børn med klart snot af sted, kan situationen nå at ændre sig i løbet af dagen.

- Hvis jeg som forælder så får en henvendelse fra dagtilbuddet eller skolen om, at mit barn er blevet lidt slatten og skal hjem, så må jeg jo forholde mig til det. Det er rigtig vigtigt, at vi hjælper hianden i den her situation, fastslår Jakob Bigum Lundberg.

Ingen klager

Næstved Kommune har senest sendt information ud til skoler og dagtilbud i forbindelse med Sundhedsstyrelsens nye vejledning »Forholdsregler ved tilfælde af Covid-19 i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser« fra den 25. august. Her fremgår blandt andet regler og anbefalinger i forhold til at afvise børn med symptomer på Covid-19.

Hvis personalet er i tvivl, om symptomerne bør give mistanke om corona, kan den kommunale sundhedstjeneste kontaktes.

Center for Dagtilbud og Skole har ikke modtaget nogen klager eller henvendelser fra borgere i forbindelse med retningslinjerne eller hjemsendelse af børn, oplyser Jakob Bigum Lundberg.

arrow Dagplejen ramt af corona: Barn testet positiv
28. august 2020 kl. 13:08 Opdateret: kl. 13:09
arrow Specialskole giver udsatte børn og unge bedre rammer
27. august 2020 kl. 19:01 Opdateret: kl. 22:32
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk