9. december 2018
Det kræver et solidt samarbejde, når de små megin-joller skal manøvres rundt i fjorden. Hvis eleverne ikke hjælpes ad, kommer de ingen vegne.
gallery icon

Se billedserie

Det kræver et solidt samarbejde, når de små megin-joller skal manøvres rundt i fjorden. Hvis eleverne ikke hjælpes ad, kommer de ingen vegne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Elever på gyngende grund: Lærer at samarbejde på vandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elever på gyngende grund: Lærer at samarbejde på vandet
Opdateret 20. september 2018 kl. 15:06
Næstved - 20. september 2018 kl. 13:37
Af Sophus Zarrs Soelberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bølgerne fra motorbådens færd gennem Karrebæk Fjord rammer siden af den lille megin-jolle med et skvulp. I et øjeblik spærrer eleverne øjnene op. Båden gynger, og med hvide knoer holder flere fast i rælingen. Korte bemærkninger fyger gennem luften i den lille jolle. Mens én får styr på sejlet, tager en anden roret.

Skuldrene sænkes og hænderne løsner lige så stille deres greb.

Fra motorbåden lyder et opmuntrende råb.

Onsdag lagde eleverne fra 7.a på Lille Næstved Skole vejen forbi Næstved Kommunes sejlskole, der holder til ved Pouls Vig nær Ydernæs.

På Sejlskolen skal eleverne følge et forløb på 2-4 dage, hvor de lærer at ro i takt, sejle med sejl og samarbejde, mens bølgerne skvulper under dem.

Hvis samarbejdet om årene ikke fungerer, sejler båden i cirkler. Bliver de uvenner, og slipper hvad de har i hænderne, driver båden rundt af sig selv.

- De bliver læsset med ansvar, når de er ude på vandet, fortæller Mikkel Jensen, der er leder af Sejlskolen.

Læs mere i Sjællandske.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk