16. juni 2019
Forstander hos Døgndiamanten, Mikael Skak Pedersen, er klar til at møde borgerne med åbne arme. Han ser frem til det kommende dialogmøde.Foto: Thomas Olsen
Forstander hos Døgndiamanten, Mikael Skak Pedersen, er klar til at møde borgerne med åbne arme. Han ser frem til det kommende dialogmøde.Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen +45 20471567
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Døgninstitution er et skridt tættere på at rykke ind i nedlagt skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Døgninstitution er et skridt tættere på at rykke ind i nedlagt skole
Næstved - 07. maj 2019 kl. 10:33
Af Mia Than West
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Døgninstitutionen Døgndiamanten er et skridt tættere på at kunne flytte inde i lokalerne på Stationsvej i Holme-Olstrup, når skolen lukker til sommer.

arrow Læs også: Til sommer lukker skolen - nu beslutter politikerne om døgninstitution skal flytte ind i stedet

Et enigt Børne- og Skoleudvalg gav mandag grønt lys til, at der arbejdes videre med forslaget. Det glæder forstander Mikael Skak Pedersen, at politikerne er positive overfor at lade Døgndiamanten overtage lokalerne. Det vil blandt andet betyde, at de vil kunne samle nogle af deres enheder.

- Jeg glæder mig meget over, at vi stadig er i spil. Og jeg glæder mig over, at dialog fremmer forståelsen og fortællingen om, hvor vi hver især er. Vi er mennesker, der kan komme rigtig langt ved at samarbejde, siger han til Sjællandske.

Døgndiamanten, der tidligere hed »Den Matrikelløse Døgninstitution«, er en landsdækkende døgninstitution, som hører under Næstved Kommune.

Siden institutionens oprettelse i 1993 har de specialiseret sig i anbringelser af svært omsorgssvigtede drenge og piger i alderen 12 til 18 år.

Døgndiamanten har på nuværende tidspunkt fire afdelinger - to i Faxe, en i Kalvehave og en Fensmark. Der er anbragt omkring 20 børn og unge i alt på de fire afdelinger.

Udvalget havde en længere diskussion om brugen af lokalerne i Holme-Olstrup. Anette Brix (K), Søren Revsbæk (V) og Sebastian Mylsted-Schenstrøm (V) stillede det forslag, at der skal åbnes for muligheden, at skolen i Holme-Olstrup kan bruges til andre formål.

Anette Brix kæmpede til det sidste for at bevare skolen i Holme-Olstrup. Det lykkedes ikke. Nu ser hun gerne, at man undersøger alle muligheder, inden man beslutter, at Døgndiamanten skal overtage lokalerne.

- Det kan jo være, der er ting, man ikke har fået øje på. Man skal ikke stirre sig blind på én mulighed, hvis den ikke dur, siger hun og nævner ordblindeskole som et eksempel.

Der var dog ikke flertal for at undersøge andre muligheder. Derfor er det kun Døgndiamanten, der fortsat er i spil, fortæller den radikale formand Lars Hoppe Søe.

- Lige nu er det i Børne- og Skoleudvalgets regi, og vi arbejder videre med Døgndiamanten. Det giver rigtig god mening, at Døgndiamanten kan flytte ind, siger Lars Hoppe Søe.

Børne- og Skoleudvalget er opmærksommme på, at det kan skabe debat, hvis et døgntilbud for svært omsorgssvigtede børn og unge flytter til området. Derfor besluttede et enigt udvalg, at der skal holdes et borgermøde, så eventuelle bekymrede naboer kan få afklaring på, hvad det er for nogle unge mennesker, der muligvis flytter ind.

- Jeg synes, det vil være godt at få et dialogmøde med borgerne. Jeg er glad for, at vi er enige om at høre borgerne. Det kunne være, de har nogle input, vi ikke har tænkt på. Når der ikke er taget nogen beslutning, kan vi alle sammen blive klogere, fastslår Anette Brix.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår borgermødet afholdes. Mikael Skak Pedersen håber, det bliver i slutningen af maj, så den endelige beslutning kan træffes i Børne- og Skoleudvalget på næste møde den 11. juni.

Han er klar til at møde borgerne med åbne arme.

- Jeg taler meget for dialogen. Jeg vil se frem til et borgermøde og til at møde de lokale og diskutere, hvordan vi kan få hallen, foreningerne og omgivelserne til at få mest muligt glæde ud af det, siger Mikael Skak Pedersen.

arrow Underskud i døgninstitution: 10 medarbejdere er blevet fyret
10. april 2019 kl. 12:15 Opdateret: kl. 10:53
arrow Døgninstitution i spil til tomme skolelokaler
06. februar 2019 kl. 07:32 Opdateret: kl. 17:08
arrow Wafande og Pharfar sætter gang i gadefest
22. august 2018 kl. 10:00 Opdateret: kl. 15:41
Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk