18. november 2018
33-årige Michelle Mie Maack og hendes mor, Jette Maack, i sofaen, hvor Michelle bruger det meste af sin tid. - Det er hårdt, at jeg altid skal forsvare, at jeg er syg, lyder det fra den unge kvinde. Foto: Sophus Zarrs Soelberg
gallery icon

Se billedserie

33-årige Michelle Mie Maack og hendes mor, Jette Maack, i sofaen, hvor Michelle bruger det meste af sin tid. - Det er hårdt, at jeg altid skal forsvare, at jeg er syg, lyder det fra den unge kvinde. Foto: Sophus Zarrs Soelberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dødssyg kvinde: Kommunen risikerer at slå mig ihjel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dødssyg kvinde: Kommunen risikerer at slå mig ihjel
Opdateret 13. oktober 2018 kl. 14:56
Næstved - 13. oktober 2018 kl. 05:57
Af Sophus Zarrs Soelberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Kommunen kan ende med at slå mig ihjel.

arrow Læs også: Jobchef: Vi kræver det, vi mener, borgeren kan

Sådan lyder beskeden fra 33-årige Michelle Mie Maack, der bor i Næstved, efter hun har fået afslag på at få førtidspension.

Selvom hun lider af et væld af alvorlige sygdomme, hvor særligt én truer med at tage livet af hende, kan hun ikke få førtidspension.

Hun er nemlig ikke syg nok, lyder beskeden fra Næstved Kommunes Center for Arbejdsmarked, der i stedet vil sende den kronisk syge kvinde i et såkaldt »jobafklaringsforløb«.

Tidligere har overlæge Morten Helms fra Infektionsmedicinsk Ambulatorium på Hvidovre Hospital understreget, at Michelle Mie Maacks sygdom både er kronisk og livstruende.

Skal man have førtidspension er det dog ikke nok, at en tilstand er kronisk. Tilstanden skal i stedet være »stationær«, forklarer teamleder Lis-Birgit Nielsen fra Center for Arbejdsmarked i Næstved Kommune.

- Vi venter på, at Michelles tilstand bliver stationær. Vi ved godt, at Michelle har det hårdt, men vi skal først have dokumenteret, at alle behandlingsmuligheder er udtømte, før hun kan få førtidspension, siger hun og forklarer, at så længe der er en behandling i gang, må man antage, at den vil ændre Michelles situation.

Derfor har man i jobcenteret besluttet, at Michelle Mie Maack nu skal følge et »job-afklaringsforløb«, der ifølge Centerleder Torben Bahn Petersen skal give Michelle Mie Maack og Næstved Kommune ro til at finde ud af, hvor meget hun kan arbejde i fremtiden.

- Det er meningen, at hun skal have ro, fortæller han og fortsætter:

- Man skal ikke underkende glæden ved at arbejde. Nogle gange får folk det bedre, og så er det ærgerligt, hvis de er kommet uden for arbejdsmarkedet. For Michelle kan det at arbejde jo betyde, at hun arbejder 1-2 timer om ugen.

Direktør for Center for Arbejdsmarked, Jakob Bigum Lundberg, fortæller ligeledes, at man ikke fra centeret side vil fratage Michelle Mie Maack glæden ved at arbejde.

- Michelle har tidligere fortalt, at hun drømmer om at arbejde, og den drøm skal vi ikke tage fra hende, siger han.

Hos Michelle Mie Maack vækker det undren, når man i Center for Arbejdsmarked understreger, at man må afvente virkningen af hendes nuværende behandling.

- Den medicin, som jeg får, er ikke en, der kan helbrede mig. Det er en behandling, der skal forlænge mit liv, siger hun og fortsætter:

- Og det er rigtigt, at jeg drømte om at arbejde for halvandet år siden, da lægerne stadig sagde, at de kunne gøre mig rask. I dag drømmer jeg kun om at holde mig i live, siger hun.

Michelle Mie Maack lider blandt andet af tarminfektionen »recidiverende Clostridium difficile infektion«, der kræver særlig behandling og som i Michelles tilfælde er livstruende.

Hun har udover sin tarminfektion en lang række andre sygdomme, herunder Ehlers Danlos syndrom, Raynauds syndrom, skoliose, svær fibromyalgi, migræne, astma, kroniske nonmaligne smerter, allergi, total MBL mangel (immundefekt), osteoporose og osteopeni og malabsorbtions tilstand.

Denne artikel er et uddrag af en større artikel, der kan læses i sin fulde længde i lørdagens udgave af Sjællandske. Køb adgang til hele artiklen - og resten af dagens avis - på: https://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy

arrow Sagen om Elene: Tilbage er bare håbet.... der brast
16. juli 2018 kl. 12:58 Opdateret: kl. 11:52
arrow Nye tal: Stor tilfredshed med antallet af førtidspensioner
15. april 2018 kl. 15:48 Opdateret: kl. 11:28

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk