20. oktober 2019
Dizzy Mizz Lizzy står klar på scenen i Arena Næstved 3. april næste år. Her er bandet i Kalundborg i 2018. Foto: Per Christensen.
gallery icon

Se billedserie

Dizzy Mizz Lizzy står klar på scenen i Arena Næstved 3. april næste år. Her er bandet i Kalundborg i 2018. Foto: Per Christensen.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dizzy Mizz Lizzy går Bersærk i arenaen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dizzy Mizz Lizzy går Bersærk i arenaen
Næstved - 04. oktober 2019 kl. 07:44
Af Robert Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Så kan du godt gøre klar til at tage din battle vest frem. Hvis du ikke har en endnu, så kan du sagtens nu at få lavet den, for det er først til april, at Dizzy Mizz Lizzy kommer til Arena Næstved sammen med de gamle venner fra Psyched Up Janis og metalbandet Bersærk. Det sker fredag 3. april - første koncert på turen.

Dizzi Mizz Lizzy har fået deres anden... ja, måske tredje ungdom og er nu klar til at tage på tur i foråret med en helt ny plade, som efter sigende skulle være både tungere og mørkere end forgængerne, men stadig umiskendeligt Dizzy Mizz Lizzy.

- Det har taget længere tid end forventet, men nu er vi der, siger Tim Christensen forsanger og guitarist i tre-mands bandet, som ud over Tim Christensen stadig består af Martin Nielsen på bas og trommeslageren Søren Friis-Larsen.

Koncerten i Arena Næstved bliver en af kun seks koncerter bandet spiller hen over foråret, og med på turen har de de gamle venner fra Psyched Up Janis med blandt andre Sune Wagner, som nogle måske kender fra bandet Raveonettes, hvor han spillede sammen med Sharin Foo - kendt fra tv, hvor hun var den ene af fire coaches i Voice.

Psyched Up Janis var samtidig med Dizzy Mizz Lizzy og Kashmir med i en dansk »minigrunge-bølge«, der skyllede ind over Danmark i starten af 1990'erne - nu er alle tre bands oppe på hesten igen.

Især Dizzy Mizz Lizzy oplevede en eksplosiv succes, da deres debut album udkom i 1993 - det solgte 250.000 eksemplarer og er stadig det bedste sælgende danske rockalbum.

Bandet gik i opløsning i 1998 efter deres andet album Rotator, men fik energien tilbage i 2009. I 2016 kom bandets tredje album Forward in Reverse.

Billetsalget begynder mandag 7. oktober kl. 6.

Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk