3. juni 2020
Der er stadig gang i boligsalget, selv om det ikke længere er muligt at holde åbent hus. Her ejendomsmægler Martin Rasmussen fra EDC i Næstved. Foto: Kim Rasmussen.
Der er stadig gang i boligsalget, selv om det ikke længere er muligt at holde åbent hus. Her ejendomsmægler Martin Rasmussen fra EDC i Næstved. Foto: Kim Rasmussen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De seriøse købere og sælgere er her stadig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De seriøse købere og sælgere er her stadig
Næstved - 06. april 2020 kl. 21:00
Af Helle Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er ikke så mange osere tilbage, men de seriøse købere og sælgere er her stadig. Og der bliver stadig afsluttet mange handler. Næstveed Kommunes ejendomsmæglere er tilsyneladende ved godt mod trods coronakrise.

arrow Læs også: Hussalg trodser coronakrisen: Lave priser lokker kunderne til

Det er midlertidigt slut med at holde åbent hus og fremvise for mange potentielle købere på en gang, men andet kan også gøre det. Både EDC og LokalBolig melder om en virkelig god marts måned.

- Hvis ikke vi havde haft coronavirus, så var det blevet den bedste måned i de seks år, jeg har været her, siger Nicky Rud, partner i og leder af EDC i Næstved, hvor der i sidste måned blev solgt 31 boliger, og der kom 34 nye boliger til salg.

I løbet af aprils første dage er her allerede aftalt pris og overtagelse på fire ejendomme, så denne måned er også startet godt.

- Både februar og marts har været bedre end de tilsvarende måneder sidste år, siger ejendoms- og købemægler Sofie Sjøbeck Bungaard, der er medindehaver af LokalBolig i Næstved.

1:1 eller virtuelt

Hvor det før var almindeligt med åbent hus, er det nu 1:1, når der skal kigges på boliger i det virkelige liv, og så foregår det iført skoovertræk og handsker og med håndsprit parat.

Den mulige køber booker en fremvisning via nettet og herefter en telefonsnak med en ejendomsmægler, inden de mødes på stedet. Meget kan også klares uden at møde fysisk frem, hvis kunderne foretrækker det i denne tid.

- Vi har i forvejen videoer af alle vores boliger liggende på nettet, siger Sofie Sjøbeck Bungaard, der alligevel også tilbyder virtuelle fremvisninger, hvor ejendomsmægleren går rundt med mobilen og viser frem, og på samme vis også virtuel vurdering.

- Men det er der nu ikke nogen, som har gjort brug af endnu, siger hun.

Ikke så slemt som frygtet

- Vi kan godt mærke krisen, men her er stadig masser af handel, for de, som solgte inden krisen, skal jo stadig have et nyt sted at bo, og så kører det. Det er slet ikke så slemt, som jeg havde frygtet, siger Sofie Sjøbeck Bungaard.

Hos Home melder indehaver Rikke Nissen, at man også har bevaret optimismen men indstillet sig på færre fremvisninger.

- At kigge på boliger er som at være på Tinder. Der bliver swipet den ene eller den anden vej, siger ejendomsmægler Thomas Pedersen, partner i EDC.

arrow Fra åbent hus til solotid som boligkøber
10. april 2020 kl. 16:26 Opdateret: kl. 15:37
arrow Solidt boligmarked i Næstved: - Vi mangler varer på hylderne
08. januar 2020 kl. 15:41 Opdateret: kl. 09:54
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk