{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
23. april 2018
Der er fællesspisning med røvermos på menuen i arenaens foyer 17. januar. Alle er velkomne. Modelfoto: Poul Poulsen
Der er fællesspisning med røvermos på menuen i arenaens foyer 17. januar. Alle er velkomne. Modelfoto: Poul Poulsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Casual Social Dining: Mød din nabo ved langbordet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Casual Social Dining: Mød din nabo ved langbordet
Næstved - 14. januar 2018 kl. 13:05
Af Anna C. Møhl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er krydret kødsovs, røvermos og sprøde salater på menuen, når Arena Næstved inviterer til Nabomiddag. Det er det nye sort inden for at gå ud at spise, men sammen med ukendte bordfælles. Fællesspisningen går ud på at åbne arenaen op for dem, der ikke går til koncerter, idrætsbegivenheder eller fitness. Det fortæller Jakob Brixvold, direktør i Arena Næstved.

arrow Læs også: Spar åbnede i Glumsø

- Vi håber, at det udvikler sig til et langt, langt langbord. Vi prøver at sætte en bevægelse i gang, så det bliver en folkelig begivenhed. Vi vil gerne signalere, at vi bor midt i et kvarter, hvor der bor mange mennesker, siger han.

Det er et helt lavpraktisk arrangement med hverdagsmad, selv-henter i baren og hyggeligt samvær med en masse mennesker, man måske ikke kender.

Arenaen holdt første gang Nabomiddag i november sidste år, og der sad 60 personer omkring bordene. Jakob Brixvold håber, at rygtet om fællesspisning breder sig, så endnu flere melder sig.

Planen er, at Arena Næstved rydder foyeren og inviterer til Nabomiddag en gang om måneden minus juli og december.

Der er Nabomiddag onsdag den 17. januar kl. 18 i Arena Næstved, og man behøver ikke bo klos op ad arenaen for at spise med. Man skal bestille billetter på arenaens hjemmeside senest dagen inden, så kokken ved, hvor meget mad, der skal laves.

Det koster 125 kroner for voksne, mens børn under 12 år slipper med 75 kroner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk