20. januar 2018
I juni 2014 gav borgmester Carsten Rasmussen og daværende DI-formand Steffen Steffensen hinanden hånd på et godt samarbejde. Det er åbenbart ikke trængt igennem til DIs lokale medlemmer.
I juni 2014 gav borgmester Carsten Rasmussen og daværende DI-formand Steffen Steffensen hinanden hånd på et godt samarbejde. Det er åbenbart ikke trængt igennem til DIs lokale medlemmer.
Foto: Evan Hemmingsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester: Drønirriterende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester: Drønirriterende
Opdateret 07. september 2015 kl. 16:34
Næstved - 04. september 2015 kl. 06:00
Af Mogens Lorentzen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nogen skal jo ligge i bunden. Det er bare drønirriterende, at det er os.

Det siger Næstveds borgmester Carsten Rasmussen (S) efter at Næstved har fået en gevaldig lussing af Dansk Industris lokale medlemmer. I den nyeste DI-analyse af erhvervsklimaet er Næstved rykket 11 pladser ned på listen. Og kun Sønderborg og Ærø er ifølge DI-medlemmerne mindre erhvervsvenlige end Næstved.

Carsten Rasmussen vil hverken kalde DI-analysen for en røvfuld eller øretæve til Næstved Kommune.

- DI-analysen er udtryk for, hvad DI-medlemmer har svaret på spørgsmålene i undersøgelsen. Jeg ved ikke, om det er en direktør eller personalechef, der har besvaret spørgeskemaet. Men vi skal naturligvis tage svarene meget alvorligt. Nu analyserer vi undersøgelsen. Vi er i gang med at ansætte en ny erhvervsdirektør, og det er helt sikkert, at ansøgere skal give konkrete bud på, hvad de vil gøre for, at Næstved rykker op på listen, siger Carsten Rasmussen.

Borgmester-træf om erhvervs-klima

Den årlige DI-undersøgelser er hård ved kommunerne i det sydlige Sjælland. Ud over Næstved rykker Stevns ned, mens Vordingborg og Faxe går lidt frem. Men alle er placeret i den nederste halvdel. Vordingborg og Faxe er bedst som nummer 72 og 73. Stevns er nummer 90 og Næstved er tæt på at være bundprop med en placering som nummer 94 af de 96 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen.

- Jeg mener, at vi fire borgmestre fra Stevns, Faxe, Vordingborg og Næstved skal holde et møde med DI Sydsjælland. Jeg vil tage initiativ til et sådant møde, hvor vi kan drøfte, hvad vi kan gøre bedre. Vi har en fælles interesse i, at vi alle kommer op på listen. Og vi skal være bedre til at informere om de tilbud, vi har til virksomhederne, siger Carsten Rasmussen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk