3. august 2021
Manden blev dømt efter en forholdsvis ny bestemmelse i straffeloven, som giver mulighed for en strengere straf, hvis volden har fundet sted gentagne gange over en periode af en person i eksempelvis husstanden. Foto: Jens Wollesen
Manden blev dømt efter en forholdsvis ny bestemmelse i straffeloven, som giver mulighed for en strengere straf, hvis volden har fundet sted gentagne gange over en periode af en person i eksempelvis husstanden. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Betinget fængsel for vold mod tvillingedøtre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Betinget fængsel for vold mod tvillingedøtre
Opdateret 12. marts 2020 kl. 10:35
Næstved - 12. marts 2020 kl. 06:50
Af Esben Thoby

Anklager Siw Olsen havde procederet for tre måneders ubetinget fængsel til en 34-årig mand, der onsdag blev dømt for vold mod sine tvillingedøtre, som i dag er syv år gamle. Manden, der oprindelig er fra Ghana men har opnået statsborgerskab i Sverige, slap dog med en betinget straf på 80 dage med krav om 80 timers samfundstjeneste.

arrow Læs også: Krisecenter for voldsramte kvinder åbner nær berømt slot

Der var også rejst krav om udvisning, men her slap den 34-årige med en advarsel. Det betyder, at denne dom vil blive taget med i betragtning, hvis han igen dømmes for noget kriminelt.

På krisecenter

Retten fandt det bevist, at afrikaneren gennem en periode på flere år havde udsat døtrene for vold i form af slag med flad hånd på hænder og arme. Den ene af pigerne blev også hevet i øret, mens den anden i et enkelt tilfælde var blevet revet så hårdt på sin nøgne ryg af sin fars lange negle, at det begyndte at bløde, og der efterfølgende kom ar.

Den 34-årige kom til Danmark i 2013, men hans døtre flyttede først hertil fra Ghana i 2017. Volden mod dem stoppede i september sidste år, da deres mor tog dem med til et krisecenter, hvor hun fortalte, at både hun og pigerne blev slået.

I første omgang var manden derfor også sigtet for vold mod sin hustru. Parret var i forvejen kendt af politiet, som var blevet kaldt ud til husspektakler i familiens lejlighed i Næstved i starten af sidste år. Det blev dog senere opgivet at føre bevis for vold mod kvinden.

Vold var uheld

Den dømte mødte i retten iført en kortærmet, hvid skjorte med afrikansk mønster på krave og ærmer. Via en tolk lod han forstå, at han nægtede sig skyldig.

Fra vidneskranken forklarede den 34-årige, at pigerne måtte have misforstået situationerne, ligesom nogle af slagene simpelthen var sket som uheld. Den købte retten dog ikke, og manden blev dømt efter pigernes vidneforklaringer, der var videooptaget, samt en forklaring fra en medarbejder på krisecenteret.

Dommer Anders Martin Jensen begrundede den betingede dom med mandens gode personlige forhold, herunder at både hustruen og børnene nu igen bor sammen med ham i Næstved.

Den svensk/ghanesiske mand valgte at modtage sin straf uden at bede om betænkningstid i forhold til en eventuel anke.

arrow Familiefar frifundet for psykisk vold mod sine børn
24. januar 2020 kl. 03:38 Opdateret: kl. 16:23
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk