19. oktober 2021
Karen Rosén fra tøjbutikken Greys forstår ikke afvisningen af »Mulle« torsdag aften. »Vi ser mennesker - ikke gangstativer,« siger hun. Foto: Jeppe Sahlholdt
Karen Rosén fra tøjbutikken Greys forstår ikke afvisningen af »Mulle« torsdag aften. »Vi ser mennesker - ikke gangstativer,« siger hun. Foto: Jeppe Sahlholdt
Foto: Jeppe Sahlholdt Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Arrangører beklager kedeligt optrin ved modeshow

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arrangører beklager kedeligt optrin ved modeshow
Næstved - 11. oktober 2021 kl. 16:56
Af Jeppe Sahlholdt

Et modeshow torsdag aften i Herlufsholm Idrætscenter har skabt lokalt drama efter 37-årige Linette "Mulle" Kristensen ikke fik lov til at gå med de andre modeller på scenen på grund af sin rollator.

Hotelchef i Vinhuset, Dorthe Koch-Jensen, var selv til stede i Herlufsholm Idrætscenter. Det er Vinhuset, som er hovedarrangør bag Ladies Night, og Dorthe Koch-Jensen stod og tog imod billetter i døren, da modeshowet skulle til at gå i gang klokken 18.

- Det hele er super beklageligt. Det er en super ærgerlig situation, som vi er kede af, siger Dorthe Koch-Jensen.

Hun blev først gjort opmærksom på episoden senere på aftenen, og har siden ærgret sig over, at der ikke blev fundet en bedre løsning.

- "Mulle" er jo en lady, som handler tøj ligesom alle andre. Der skal være plads til alle i både Vinhuset og til Ladies Night, så det kunne være løst langt bedre, siger hun.

Uvilje

Det var ifølge tøjbutikken Greys uvilje fra arrangørerne, der gjorde det umuligt for Linette "Mulle" Kristensen at gå på scenen ved Ladies Night, lyder det fra Greys.

- Vi havde aldrig forestillet os, at et gangstativ skulle blive et problem til showet, fortæller medindehaver af tøjbutikken Greys Karen Rosén.

Det var Greys, som inviterede "Mulle" med som model til modeshowet ved Ladies Night, men arrangøren af modeshowet, Birgitte Grejsen Møs, afviste modellen ved scenen, da hun ankom.

Birgitte Grejsen Møs blev efter eget udsagn "taget med bukserne nede", da "Mulle" mødte op i hallen.

- Jeg kunne ikke have ageret anderledes. Du får mig ikke til at sige, at vi ikke kunne have fået "Mulle" op på scenen. Men jeg skulle have været forberedt, siger Birgitte Grejsen Møs.

Helt uforberedt på situationen var hun dog ikke, for en uge inden showet havde Greys informeret om, at de ville have en gangbesværet model med til showet.

Men det afgørende var dog den rollator, som "Mulle" støtter sig til. Den gjorde det ifølge Birgitte Grejsen Møs umuligt at få "Mulle" på scenen, og den havde Greys ikke fortalt om, lyder det fra Birgitte Grejsen Møs, som holder fast i, at hun ikke ville have håndteret situationen anderledes i dag.

- Nu stod jeg med en stakkels pige, som vi på ingen måde ville kunne få op på scenen, siger hun.

Birgitte Grejsen Møs forklarer, at hvis hun havde fået besked om "modellen og hendes behov", så ville de have bygget scenen med alle hensyn.

Men ifølge Karen Rosén fortalte Greys i god tid, at de ville have en model med, som var dårligt gående. Det var ifølge Karen Rosén ikke noget problem ved informationsmødet, og at en rollator skulle gøre fra eller til, forstår hun ikke.

- Det drejer sig jo ikke om en 20 kilo tung kørestol. "Mulles" mor stod klar til at hjælpe hende op ad trapperne, og "Mulle" fortæller jo selv, at hun sagtens ville kunne gå på scenen, siger Karen Rosén.

Dårlig kommunikation

Hotelchefen på Vinhuset kritiserer dog tøjbutikken Greys for ikke at have mødt op i bedre tid, og været bedre til at oplyse om, at "Mulle" skulle på scenen med en rollator.

- Hvis jeg skal være ærlig, så var der ekstremt dårlig kommunikation mellem os, og hele situationen kunne nok være undgået, hvis vi havde kommunikeret bedre, lyder det.

Karen Rosén erkender, at selvom det blev fortalt til informationsmødet, at "Mulle" er gangbesværet, så havde det været en fordel at komme i god tid og få styr på situationen i stedet for at møde op 15 minutter inden showet startede.

- Det beklager jeg, og jeg er ærgerlig over, at Dorthe (Kloch-Jensen red.) kommer i klemme her, siger Karen Rosén.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk