1. august 2021
Bertel Hansen har været med hos Fuglebjergegnens Lokalhistoriske Forening, Borupris' Venner helt fra den spæde start i 1975. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Bertel Hansen har været med hos Fuglebjergegnens Lokalhistoriske Forening, Borupris' Venner helt fra den spæde start i 1975. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Årsskrift i coronaens skygge: Fra arkiv-jubilæum til frysehuse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Årsskrift i coronaens skygge: Fra arkiv-jubilæum til frysehuse
Næstved - 28. februar 2021 kl. 21:58
Af Michael Hansen

Fuglebjergegnens Lokalhistoriske Forening, Borupris' Venner, årsskrift fra 2020 er netop blevet udsendt, men år 2020 og start 2021 har været et af de mærkeligere for foreningens godt 170 medlemmer. Det beretter formand Bertel Hansen til Sjællandske.

arrow Læs også: Forening klar med lokal historie på skrift for 42. gang

- Vi laver ingenting, vi ligger underdrejet på grund af corona. Alle vores arrangementer såsom besøg ud af huset og lokale byvandringer er blevet aflyst. Nu er vi helt stoppet med at sætte datoer på vores arrangementer herude, fortæller Bertel Hansen.

Oprindelse i 1970'erne

Navnet, Borupris' Venner, har hængt ved gruppen siden starten i 1975, og siden 1978 er der årligt blevet optalt medlemmer og udsendt årsskrift. I 1990 overgår Borupris' Venner fra en institution til en forening. Det betyder et nyt navn, som ender på Foreningen: Borupris' Venner.

I 2006 skifter foreningen navn til det nuværende, Fuglebjergegnens Lokalhistoriske Forening, Borupris' Venner. I dag har Borupris´ Venner til formål at medvirke til at afdække og udbrede kendskabet til lokalhistorien på Fuglebjergegnen - med særligt fokus på middelalderlandsbyen, Borupris og området omkring.

Årsskrift på trods

På trods af udfordringer har foreningen alligevel formået at sammensætte et årsskrift på 122 sider, også selvom forudsætningerne har været anderledes end de andre år. Normalt mødes redaktionsudvalget en gang i kvartalet for at drøfte idéer over en kop kaffe.

- Det er godt, at vi har en bruttoliste af idéer, som vi har kunnet tage af. Normalt vender vi historierne sammen, og vi har snakket sammen på telefonen, men det er ikke det samme. Når det er sagt, så er jeg glad for, at vi har lavet et godt årsskrift, men jeg savner da mine kolleger, fortæller Bertel Hansen.

Igen i år spænder de seks fortalte historier fra området vidt og bredt. Carsten Enø Nielsen fortæller en interessant historie om Førslev Centralskole, som kun eksisterede i 34 år.

Spændende lokalhistorier

Artiklen fortæller hele historien, om skolerne i sognet før centralskolen, om byggeriet, om dagligdagen på skolen samt det politiske spil, der gør, at skolen ender med at blive nedlagt.

Den anden historie er af nyere dato og handler om de tre tværsocialister - Jane Nielsen, Astrid Vestergaard og Hanne Jahn. De har skrevet en artikel om Tværsocialistisk Gruppe, som var repræsenteret i Fuglebjerg Kommunalbestyrelse fra 1978 til 2006. Artiklen skildrer på godt og ondt det at være i opposition - og om at få indflydelse uden at give køb på de grundlæggende værdier.

Artiklen fortsætter under billedet.

En af de historier, du kan læse denne gang, er med politikerne med Jane Nielsen, Astrid Vestergaard og Hanne Jahn. Privatfoto

- Selvom denne historie hører til de nyere i området, så er vi altid interesserede i, at folk byder ind med lokale historier. Det er altid spændende at få fortalt, hvilke oplevelser folk har haft med området, forklarer formand, Bertel Hansen.

Årsskriftets tredje artikel er en hyldest til Fuglebjerg Lokalhistoriske Arkiv, der i 2020 fyldte 50 år. Det er Bertel Hansen, som tager læseren ind i de hellige arkivalier, og fortæller hele historien om arkivets historie. Et arkiv, som han har brugt hårdt, når han skulle finde oplysninger om lokalhistorien.

Som det efterhånden er blevet en tradition indeholder årsskriftet mindst en præstehistorie fra området. Det gør sig også gældende i år, hvor Bertel Hansen fortæller historien om pastor Stabell fra Tystrup-Haldagerlille pastorat. Han er præst i fire årtier, og det er ham de fattige går til, hvis de mangler penge. For at sikre sig, at den fattiges historie er ægte, får de et eller flere slag over nallerne med præstens stok.

- Præster og kirker er altid godt stof. De giver et indblik i, hvordan samfundet var dengang. Det synes folk er spændende at læse, pointerer Bertel Hansen.

Lej en fryseboks

I årsskriftets femte artikel fortælles historien om en gårdejer fra Næblerød, hvis slægt har været i besiddelse af gården i over 200 år. Gården har desuden været skilt ad i to, for sidenhen at blive samlet til en stor gård igen.

Den allersidste artikel bør vække genklang hos en del ældre læsere. Den omhandler de såkaldte frysehuse, hvor man førhen kan leje en fryseboks. I tiden efter anden verdenskrig har alle ikke råd eller plads til den klassiske kummefryser i hjemmet, som vi kender i dag. I stedet opstår disse frysehuse, hvor folk går hen, når de skal hente nedfrosne varer. De eksisterer stadigvæk rundt i landskabet, men de bliver ikke brugt som fryse-central i dag. Enkelte står også bare og forfalder.

Er man interesseret i at købe et eksemplar af årsskriftet, koster det 200 kroner og kan erhverves hos formand Bertel Hansen.

arrow Lokalhistoriker jubler: Fuglebjerg har været et magtcentrum
15. februar 2020 kl. 13:17 Opdateret: kl. 13:13
arrow Spejdere og brugsen behandles i nyt årsskift
03. april 2018 kl. 11:29 Opdateret: kl. 08:13
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk