17. februar 2019
Peter Zobel har som godsejer blevet udnævnt til hofjægermester, hvilket i dag blot er en ærestitel. På spørgsmålet om han er stolt over det, svarer han: - Man skal ikke være stolt over noget som helst. Jo, hvis ens børn klarer sig godt til en eksamen eller lignende. Men længere skal man ikke strække den. Jeg er glad for titlen, men stolt er et grimt ord.Fotos: Jens Wollesen
Peter Zobel har som godsejer blevet udnævnt til hofjægermester, hvilket i dag blot er en ærestitel. På spørgsmålet om han er stolt over det, svarer han: - Man skal ikke være stolt over noget som helst. Jo, hvis ens børn klarer sig godt til en eksamen eller lignende. Men længere skal man ikke strække den. Jeg er glad for titlen, men stolt er et grimt ord.Fotos: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 80 år: Portræt af Peter Zobel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

80 år: Portræt af Peter Zobel
Næstved - 18. juni 2016 kl. 11:57
Af Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det bliver kun familie og de nærmeste venner. Men det løber stadig op, så vi bliver nok omkring 50. Det er uden gaver. Jeg gider ikke pakke dem op.

arrow Læs også: Efter Peter Zobels død: Så mange millioner kan børnene arve

Sådan lyder det fra den tidligere Codan-direktør Peter Zobel, der i aften fejrer 80 års fødselsdag på det smukke og særdeles godt beliggende Bækkeskov Gods med udsigt ud over Præstø Fjord. Her han boet siden 1995.

- Jeg har altid gerne ville have et gods eller en bondegård. Jeg har altid været meget interesseret i naturen og i at gå på jagt, så jeg købte stedet her fire år inden min pension, så jeg var godt forberedt.

- I dag bruger meget tid på driften af godset. Det kan tage hele dagen, men det er jo lidt hobbybaseret. Selvfølgelig savner jeg meget at være tættere på København og mine børn og børnebørn, som også forsøger at presse mig til at flytte. Men jeg ville savne naturen for meget. Jeg elsker at gå på jagt, fortæller Peter Zobel.

Han har da også holdt mange foredrag om at gå på jagt, og et af rummene på godset er fyldt med jagttrofæer fra ture til Afrika. Her hænger både en løve, et næsehorn og et væld af bukke, som alle er skudt af dagens fødselar selv.

Peter Zobels muligheder for at gå på jagt er dog blevet stærkt begrænsede de senere år, efter han har fået konstateret lungesygdommen KOL.

- Jeg fejrede nytårsaften 2014, men 1. januar 2015 kunne jeg ikke komme ud af sengen. Så blev jeg hasteindlagt og lå fire dage i respirator, derefter tre uger på lungeafdelingen og to uger på genoptræningsafsnit. I dag er min lungekapacitet 20 procent af, hvad en 80-årigs skal være.

- Jeg skal bare kigge på en trappe, så puster jeg. Men jeg kan stadig råbe og skrige, fastslår den tidligere direktør, der dog kalder det »meget utilfredsstillende«, at han ikke længere kan gå så meget på jagt.

Tæskede to sygeplejersker
Indlæggelsen var en stor bekymring for familien, fortæller Peter Zobels 24-årige søn, Alexander, som ankommer til Bækkeskov Gods, da Sjællandske er på besøg.

- Jeg boede på hospitalet i omkring en måned og sov i en seng på et nedlagt afsnit. Men selvom min far var så svag, så havde han stadig kræfter til at tæske to sygeplejersker, der ville give ham den store maske på, som er en udvendig respirator. Det ville han sgu ikke, så jeg måtte holde ham fast, husker Alexander Zobel, som sammen med de andre børn »er efter« sin far:

- Han vil hele tiden have, jeg skal gå op af trapper i stedet for at tage elevatoren, og jeg skal træne. Børnene har købt alt muligt træningsudstyr til mig, men jeg har ikke rørt det endnu, siger Peter Zobel.

Kort efter udskrivelsen fra sygehuset faldt han på en trappe og brækkede to ribben samt punkterede en lunge. Derefter har han ikke været god til at følge sig genoptræningsprogram.

- Men jeg skal i gang igen, når alt det her fødselsdagshalløj er overstået, lover han.

Besøget fra den ældste søn, Alexander, som netop har færdiggjort sin bachelor, er ingen tilfældighed. Han er ofte på godset, hvor han er vokset op, selvom han i dag bor i København.

- Vel en til to gange om ugen, når jeg ikke har eksamen. Det er altid rart at være hjemme. Og nu kommer jeg meget, for bukkesæsonen er skudt i gang, smiler sønnen, der har arvet sin fars interesse for jagt.

- De fedeste rejser, jeg har haft i mit liv, har været jagtture sammen med min far. Vi har været på bjørnejagt i Canada, og jeg har været med i Namibia. Min far og min lillebror har også været på rigtig mange andre ture til Afrika, siger Alexander Zobel.

Han kan godt mærke, at hans far nyder hans og de øvrige børn og børnebørns selskab.

- Han vil gerne have, at vi bliver her. Han skal altid - uanset om man har været her en uge - give en dårlig samvittighed, når man skal afsted, fortæller sønnen.

- Det har I sgu godt af, svarer faren med et grin.

Slut med kvinder
Til aftenens fødselsdagsfest er begge Peter Zobels ekskoner med som gæst. Forholdet til dem begge er godt.

- Men det er da ikke så smart at have været gift fire gange. Det er jeg ikke så stolt af. Men i dag er det jo meget almindeligt at blive skilt. Jeg har nok været for umulig at leve sammen med - men meget tit har vi været lige gode om det, siger godsejeren, som ikke regner med et femte ægteskab:

- Det, tror jeg, er slut.
Familien Zobel har været flittige gæster i de kulørte medier, og det har været irriterende.

- Helt bestemt, men jeg har lært at leve med det. Og det er jo også noget, jeg selv har valgt, når jeg altid har udtalt mig og ikke altid lige diplomatisk, siger Peter Zobel, der naturligvis er mest kendt som direktør for forsikringsselskabet Codan.

- Det var en meget spændende tid. Vi var de dygtigste på området og tjente flest penge. På et tidspunkt var vi størst, inden andre fusionerede. Det kunne lade sig gøre, fordi vi havde dygtige medarbejdere.

- Det var ikke hårdt arbejde, men et dejligt job. Vi havde noget, der hed Codan-ånden. Den gik ud på, at folk skulle gøre som jeg sagde så hurtigt som muligt. Det er i hvert fald min udlægning af den, slutter Peter Zobel med et grin.

arrow Nekrolog over Peter Zobel: Farvel til en ener
05. september 2017 kl. 10:28 Opdateret: kl. 10:33
arrow Tidligere Codan-direktør Peter Zobel er død
03. september 2017 kl. 20:06 Opdateret: kl. 20:08

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk