19. oktober 2021
Christian Bundgaard, Henrik Christensen, Heidi Vinther og Helge Jeppesen er de (tro)faste personer, man møder i butikken. Bemærk at Helge Jeppesen står ved en af de nyeste kompressorer - og på billedet herunder ved en model, der var ganske moderne for 30 år siden. Foto: Per Witt
gallery icon

Se billedserie

Christian Bundgaard, Henrik Christensen, Heidi Vinther og Helge Jeppesen er de (tro)faste personer, man møder i butikken. Bemærk at Helge Jeppesen står ved en af de nyeste kompressorer - og på billedet herunder ved en model, der var ganske moderne for 30 år siden. Foto: Per Witt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 30 år med hobbyen som levevej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

30 år med hobbyen som levevej

Indehaver Helge Jeppesen kan efter 30 år som selvstændig invitere indenfor til en toptunet og nyrenoveret butik på fredag 15. oktober, hvor han holder jubilæum med SB Gas & Værktøj i Ringstedgade 150.

Næstved - 12. oktober 2021 kl. 16:00
Af Per Witt

Helge Jeppesen markerer på fredag 30 år med specialbutikken SB Gas & Værktøj i Ringstedgade 150.

arrow Læs også: Vinteren er over os: Svingbroen har fået det glatte lag

Det er her både håndværkere og handymænd handler professionelt værktøj, arbejdsbeklædning og gasprodukter til så vidt forskellige opgaver som svejsning, storkøkkener og den privates grill på terrassen.

Som ung 34-årig overtog Helge Jeppesen for 30 år siden BP Gascenter i Næstved, der dengang lå i Østergade. Allerede et halvt år efter var det flyttedag til den 600 kvm store butik i Ringstedgade, der oprindelig havde været Ford-butik og senest Jysk Sengetøjs­lager. Dengang med blot en enkelt ekstern sælger ansat.

I dag er der, ud over Helge Jeppsen selv, der er "overalt" i butikken, tre ansatte: Heidi Vinther på kontor og butik, Henrik Christensen i butikken og chaufføren Christian Bundgaard, der kører gas ud til kunder over store dele af Sjælland - fra Vestmotorvejen til Storstrøm, hvilket vil sige Sorø, Ringsted, Køge, Stevns, Vordingborg, Fuglebjerg og Skælskør - og Næstved, naturligvis.

- Vi leverer blandt andet også svejsegas til byggeriet af den kommende Storstrømsbro og til pumpestationen i Everdrup i forbindelse med gasrørledningen tværs over Sjælland, fortæller Helge Jeppesen, der oprindelig er kontoruddannet i 1970 erne på en konservesfabrik i Slagelse.

Den niche ligger jo langt fra værktøjsbranchen, men uddannelsen førte Helge Jeppesen til et job hos Beck Autodele i Slagelse og videre til BP Depotbutikken i samme by.

Og her fik han nys om muligheden for at overtage BP Gascenter i Næstved. Og så er vi ved starten af erhvervskarrieren med gas og værktøj som omdrejningspunkt. Jubilaren lægger ikke skjul på, at der er mange konkurrenter lige om hjørnet ikke mindst i Næstved-området.

- Jeg har kunder, der er kommet gennem alle 30 år - og i flere tilfælde er det næste generation, der kommer og handler hos os. Jeg tror det skyldes den personlige relation, som vi har opbygget med kunderne men naturligvis også, at vi som regel har det, kunden efterspørger hjemme i butikken - eller kan skaffe lynhurtigt, siger Helge Jeppesen. Henter kunden ikke varerne selv, tilbyder SB Gas & Værktøj hurtig levering.

Kæmpe udvalg
SB Gas & Værktøj er med i foreningen DJ Tools, der udgiver et katalog på ikke mindre end 386 sider, hvor kunderne kan læse om og se billeder af tusindvis af varenumre - og via internettet kan finde den aktuelle salgspris.

Her finder man alt i professionelle værktøjer og beklædning fra de verdenskendte mærker. I butikken i Ringstedgade dominerer et enkelt værktøjsmærke: amerikanske Milwaukee, der i højere og højere grad har batteridrevne værktøjer, der er fremtidens løsning, på programmet.

Strandliv

Selvom arbejdslivet - hvilket iøvrigt er en lidt forkert betegnelse, da Helge Jeppesen selv kalder arbejdet for en hobby - ligger i Næstved, bor han og hustruen Helle Jeppesen nu i deres sommerhus ved Stillinge Strand vest for Slagelse.

- Jeg kan godt lide køreturen, hvor jeg får bearbejdet dagens opgaver og herefter lægger dem fra mig for at slappe helt af ved stranden. Her tager jeg gerne en morgenløbetur efter morgenkrydderen og nyder bruset fra havet, siger Helge Jeppesen med et smil. Som gammel sportsmand er han også fysisk fit for fight, og spiller iøvrigt både fodbold og badminton. Han har netop meldt sig ind i HGs fodboldseniorhold, hvor han spiller tirsdag og torsdag formiddag.

Når det ikke handler om arbejdsliv og sportsaktiviteter har han tilmed endnu en hobby: At udvikle grunde til boligbyggeri. I Fuglebjerg har han udstykket grunde i Dyres Kvarter og netop nu ved at byggemodne syv grunde i Neergaards Kvarter i Fuglebjerg.

Åbent Hus

Men nu skal jubilæet fejres. På fredag 15. oktober hele dagen fra kl. 8.30 til 17 inviterer han og medarbejderne til en hyggedag med morgenkaffe, lidt godt at spise, kaffevogn og levende musik.

Men naturligvis ingen invitation uden gode tilbud i butikken og besøg af konsulenter fra leverandørerne.

arrow Dorte har strikket siden hun var otte
13. oktober 2021 kl. 08:00 Opdateret: kl. 15:11
arrow Ny ordning: 1500 skoleelever besøger erhvervsvirksomheder
12. oktober 2021 kl. 15:58 Opdateret: kl. 15:58
Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk