30. marts 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 13 nye danskere skal give hånd til borgmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

13 nye danskere skal give hånd til borgmester
Opdateret 07. februar 2020 kl. 11:03
Næstved - 06. februar 2020 kl. 19:26
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Anna C. Møhl
Der er gyldne håndtryk og så er der et ordentligt håndtryk.

arrow Læs også: Borgmester fastholder håndtryk trods corona-frygt

Når Næstved Kommune siger goddag til 13 nye dansk statsborgere, bliver det med håndtryk og bobler.

At deltage i en grundlovsceremoni er en betingelse for, at nye danske statsborgere kan få deres statsborgerskab. Det er også en betingelse, at de nye statsborgere giver hånd til for eksempel borgmesteren.

Den såkaldte Grundlovsceremoni har været meget omdiskuteret. Blandt andet, fordi håndtrykket er helt central i ceremonien. Faktisk så central, at det i vejledningen udførligt står, at håndtrykket skal ske håndflade mod håndflade - uden handsker. Ceremonien er af flere borgmestre blevet kaldt symbolpolitik.

Opgaven skal løses
Det bliver borgmester Carsten Rasmussen (S), der skal give hånd til de 13 nye statsborgere, når Grundlovsceremonien afvikles første gang i byrådssalen 7. marts.

Han har ikke den store fidus til håndtryksseancen.

- Jeg ved ikke, at man bliver mere integreret af at give hånd til borgmesteren. Men det er en opgave vi er pålagt og så må vi løse den, siger han.

Ingen flag-allé
Meningen med Grundlovsceremonien er, at det skal være en respektfuld markering af, at nu er man blevet dansk statsborger.

- Men der bliver ikke flag-allé og grill i gården, siger Carsten Rasmussen.

I Hedensted Kommune har Byrådet besluttet, at der skal være både en kvinde og en mand til at repræsentere bystyret. Det sker for at undgå pinlige optrin, hvis en ny statsborger ikke ønsker at give hånd til en kvinde. wI Næstved har den situation ikke været nævnt.

Vil overholde grundloven
Det var den forrige regering, der sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet vedtog, at et statsborgerskab skal fejres med håndtryk og en ceremoni, hvor man med vidner i lokalet skriver under på, at man vil overholde grundloven.

Minister vakler
Efter regeringsskiftet har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) sagt, at han ikke har taget endelig stilling til, om han og regeringen vil beholde loven eller fjerne den.

Han har tidligere udtalt, at han først gerne vil overvære flere ceremonier med håndtryk for bedre at kunne vurdere, om ceremonierne fungerer i praksis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk