23. marts 2019
Der har været trængsel på toilettet i Nolds Havn. Hele 10 mennesker har i flere år haft adresse på stedet. Det skal stoppe nu, mener havneledelsen og Næstved Kommune. Illustration: Mikael Nielsen
Der har været trængsel på toilettet i Nolds Havn. Hele 10 mennesker har i flere år haft adresse på stedet. Det skal stoppe nu, mener havneledelsen og Næstved Kommune. Illustration: Mikael Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 10 beboere registreret på lokum i havnen - der må man altså ikke bo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

10 beboere registreret på lokum i havnen - der må man altså ikke bo
Næstved - 13. februar 2019 kl. 15:32
Af Robert Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De fik sig vist et billigt grin på Næstved Kommune, da man ved lidt af en tilfældighed opdagede, at 10 mennesker var registreret som bosiddende på et lokum i Nolds Havn.

arrow Læs også: Ingen panik i havnen - dialogen er genoprettet

Det er planchef i kommunen Peter Søndergaard, der fortæller om deres usædvanlige fangst. Han gør det med et hørbart smil på læben.

- 10 tilmeldte virkede vildt, siger han.

Ca. hvert tredje år foretager kommunen en samkørsel af BBR-registeret, boligregisteret og cpr-numre, for at se om der er nogen, der bor ulovligt. Det er oftest ophold i erhvervsejendomme, det handler om.

Denne gang spærrede de dog øjnene op, da kørslen viste, at hele ti mennesker havde taget ophold på toilettet i den lille havn ved kanalens bred.

- Det kan man ikke, og det skal bringes i orden, siger planchef Peter Søndergaard.

De 10 mennesker har boet i havnen i mange år - op til otte, og de har brugt bygningen på havnen som adresse, da de ikke kan registreres som boende på husbådene.

Derfor kontaktede Næstved Kommune ledelsen i Næstved Havn, der ejer Nolds Havn, for at få bragt forholdene i orden.

Peter Søndergaard forholder sig ikke til, om de 10 må bo i havnen. Måske kan man lovliggøre, at de bor der, men som det ser ud nu, så går den ikke, slår han fast.

- Måske kan de få lov til at bo der, siger han.

Der er spørgsmål om støj, spildevand og affald. Når disse forhold bliver bragt i orden, så er det kun op til Næstved Havn, om man vil tillade, at de bor på bådene i havnen. Som det ser ud nu kan kommunen ikke godkende ordningen.

Som man kan se andet sted på siden, så er havneformand Kristian Skov-Andersen ikke afvisende overfor ideen om husbåde i havnen. Slet ikke på længere sigt, hvis erhvervshavnen flytter ud mod Karrebæk Fjord.

Planchef Peter Søndergaard forventer, at kommune og havn taler sammen efter vinterferien, og han er også åben overfor en dialog med beboerne i havnen.

arrow Havneformand: Vi slog i bordet ... hårdere end vi plejer
13. februar 2019 kl. 13:47 Opdateret: kl. 10:48
arrow Havn smider beboere ud med tre ugers varsel
12. februar 2019 kl. 05:53 Opdateret: kl. 17:13

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk