21. august 2018
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Krøllede sange ramte livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krøllede sange ramte livet
Ugeavisen Næstved - 14. maj 2018 kl. 11:16
Af Tekst og foto: Jan Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alle stole var optaget til mødet med Hush i Ny Ridehus.

Dorthe Gerlach og Michael Hartmann er tilfredse med koncerten. - Det var en særlig oplevelse. Vi var meget tæt på publikum. Jeg fornemmede, de var meget nærværende, siger Dorthe Gerlach.

Koncerten er netop slut, og parret står i foyeren på Grønnegades Kulturcenter. Lyden var helt i top. Parret synes, det var et fedt sted at spille. De skriver autografer og stiller op til fotografering.

Især Dorthe Gerlach er sprudlende og glad. Ovenpå 23 koncerter venter en tur tilbage til Århus. De var der dagen før koncerten i Næstved, men de skal tilbage for at lave en ekstra koncert, og Hush lægger ikke skjul på, at de er glade for at være tilbage i rampelyset.

Der er gået nogen tid, inden forløsningen og albummet Sand kom på gaden. Et af numrene handler om at synge. Dorthe Gerlach valgte det mindste badeværelse, da hun som ung sang derhjemme, og på scenen slår hun fast, at det altid er godt at synge - uanset om sangen vækker glæde eller er sørgelig.

Livet kom lidt i vejen for det jyske par. Dorthe Gerlach og Michael Hartmann er kommet helskindet gennem en krise, og nu er den krøllede sanger afklaret med, at det ikke er alle drømme der holder på den lange bane.

Hvor synger hun bare godt... En stemme i mørket afslører, at hun er vild med Dorthe Gerlach, der huskes fra Toppen Af Poppen. I aften synger hun Søren Huss' Et Hav Af Udstrakte Hænder.

Det var ham, der lavede en rørende udgave af Dorthe Gerlachs Ingers Ting. I aften er det Hush, der lukker og slukker med den gribende historie, der handler om, hvordan en afdøds ting bliver til ingenting, når der ryddes op i dødsboet.

Dorthe Gerlachs opfordring til publikum går rent ind. Inden hun synger sangen, opfordrer hun folk til at nyde livet og bruge pengene på koncerter - i stedet for krystalvaser, der en dag bliver til ingenting...

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk