22. november 2017
Ole Malling 2
Foto: Ole Malling 2
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skaber rejseguide

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skaber rejseguide
Midtsjællands Folkeblad - 07. november 2017 kl. 10:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sammen med andre danske vikingemuseer og attraktioner har Sagnlandet Lejre været med til at skabe Politikens 'Turen går til vikingetiden'

Lejre: Vikinger er populære som aldrig før, og nutidens danskere opsøger historien om vikingerne i et hidtil uset omfang. Derfor udgiver Politikens Forlag den 2. november 'Turen går til vikingetiden', som er en guide til Danmarks vikingetid, holdt i den velkendte stil, som kendetegner Turen går til-serien.

Den er blevet til i et samarbejde mellem Politikens Forlag og de danske museer og attraktioner i sammenslutningen Vikingebuen, herunder Sagnlandet Lejre. Vikingebuens medlemmer har ikke blot bidraget med viden, men også skrevet store dele af indholdet.

Hos Sagnlandet Lejre ser man frem til, at Turen går til vikingetiden udkommer. Den skal skabe opmærksomhed om Sagnlandet Lejre og trække flere gæster og turister til området:

- Turen går til vikingetiden indskriver sig i Politikens populære rejseguide serie, der hos generationer af danskere har repræsenteret et af de mest brugte redskaber, når man skulle planlægge sin ferie og få den bedste inspiration til en god og oplevelsesrig ferie. Jeg er overbevist om, at den nyskabende og utraditionelle Turen går til vikingetiden på tilsvarende vis vil blive taget til sig af det rejselystne Familien Danmark som et værdifuld inspirationskatalog, når man er på jagt efter historiske kvalitetsoplevelser, fortæller direktør i Sagnlandet Lejre Lars Holten og uddyber:

- Når Roskilde-Lejre området samtidigt har fået sit helt eget kapitel i bogen, er det et tydeligt signal om den stærke kulturhistoriske arv og fortælling, som vores område er så rig på. Derfor er jeg også sikker på, at bogen vil inspirere nye aktører til fortsat udvikling af spændende overnatnings-, bespisnings- og oplevelsestilbud, der i samspil med for eksempel Nationalpark Skjoldungernes Land, vil sætte yderligere gang i den positive udvikling af bæredygtig kulturturisme.

Følg vikingernes fodspor
Turen går til vikingetiden er den ultimative rejseguide til dem, som vil følge i vikingernes fodspor. Den rummer en let tilgængelig introduktion til, hvem vikingernes var, og hvad der er myte og virkelighed. I en række i kapitler fortæller den om vikingernes liv og dagligdag, deres tro og tankegang, klæder, kunst og kultur, konger og krigere samt skibe og skatte, runer og rejser til fjerne lande. Der er også blevet plads til et afsnit om ny nordisk vikingemad samt en vikingeparlør og detaljerede faktabokse, der sparer rejsebudgettet for udgifter til googlesøgninger.

Turen går til vikingetiden er en detaljeret fører til de mange synlige spor af vikingerne, der findes rundt omkring i Danmark i form af monumenter, gravhøje og runesten. De er beskrevet efter regioner, og der er forslag til ruter, man kan følge med en afstikker til det gamle danske vikingeland, der i dag ligger uden for landets grænser. Desuden rummer den en række tips til overnatningssteder, gårdbutikker, spisesteder og begivenheder, der har vikinger som tema eller er inspireret af vikingerne.

Men ikke mindst er det en guide til de mange museer, som udstiller fund i verdensklasse og til de oplevelsescentre, hvor man kan møde 'levende' vikinger og få sanselige vikingeoplevelser. Styrken ved Turen går til vikingetiden er, at den er skrevet af de historikere og arkæologer, som til dagligt formidler vikingerne og arbejder med historien. Det sikrer et meget højt fagligt niveau.

Billeder og tekst
Sagnlandet Lejre har bidraget til Turen går til vikingetiden med både viden, tekst og billedmateriale. Blandt andet står Sagnlandets presseansvarlige, arkæolog og journalist Tania Lousdal Jensen, bag en af bogens baggrundsartikler. Historien 'Ender Orm som Ravneføde' er på en gang en fagtekst, som fortæller om lov og ret i vikingetiden og en oplevelsesrejse, der - gennem en beskrivelse af den levende formidling under det årlige vikingemarked i Sagnlandet Lejre - tager læseren med på en tusindårig tidsrejse, og har samtidig ageret skabelon og inspiration for de resterende baggrundsartikler i den nye bog.

Turen går til vikingetiden udgives af Politikens Forlag i samarbejde med foreningen Vikingebuen. Bogen er på 168 sider og kan købes i butikken, når Sagnlandet Lejre holder juleåbent de tre første weekender i december. Udgivelsen er støttet af Culture Plus-puljen under kulturstyrelsen samt Arbejdsmarkedets Feriefond.

n

Like os på facebook
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk