20. maj 2018
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erik Holst er klar til at blive ny borgmesterkandidat for Venstre i Lejre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erik Holst er klar til at blive ny borgmesterkandidat for Venstre i Lejre
Midtsjællands Folkeblad - 16. maj 2018 kl. 09:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Erik R. Holst har meldt sig på banen som kandidat til at blive Venstres borgmesterkandidat ved valget om fire år

Lejre: Den 30. maj afholdes der opstillingsmøde, hvor der vælges ny borgmesterkandidat for partiet.

Erik R. Holst har meldt sig på banen som kandidat til at blive Venstres borgmesterkandidat ved valget om fire år.

Erik R. Holst blev nyvalgt til kommunalbestyrelsen ved valget i 2017, men er i politisk sammenhæng en erfaren kommunalpolitiker. Bl.a. blev Erik R. Holst valgt til amtsrådet tilbage i 1993, hvor han med sine 26 år blev det hidtil yngste medlem af Roskilde amtsråd. Erik R. Holst sad ialt 9 år i amtsrådet.

Startede specialskole
De seneste 12 år har Erik prioriteret familien som bl.a. indeholdt en handicappet søn, som var inspiration til at Erik og hans kone Mette, i 2007 startede en privat specialskole for handicappede, Specialskolen Bramsnæsvig.

"Det var en rigtig god beslutning, at have en pause fra politik og fylde sit liv med noget andet," fortæller Erik R. Holst, som bl.a. tog en læreruddannelse til at supplere den bachelor fra RUC i kommunikation og engelsk, som er Eriks oprindelige uddannelse. Udover at skabe et lokalt tilbud om skole, aflastning og senere botilbud til handicappede i Lejre kommune, skabte Erik og Mette også 50 arbejdspladser på Specialskolen Brams­næsvig.

Nyt botilbud i Kisserup
Siden Erik forlod skolen i 2015 har han startet et nyt botilbud i Kisserup hvor der i dag er 18 medarbejdere, og hvor Erik kombinerer sin store interesse for fødevarer ved at drive Hjortemarksgaard økologisk, men sine mange års erfaring med undervisning, pædagogik og ledelse indenfor specialområdet.

Det er medlemmer af Venstre og Venstres Ungdom der afgør, hvem der bliver partiets spidskandidat på opstillingsmødet d. 30. maj.n

Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk