14. november 2018
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bofællesskab i Allerslev gamle skole!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bofællesskab i Allerslev gamle skole!
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 10. juli 2018 kl. 09:22
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lejre kommune har vedtaget, at den gamle skole i Allerslev kan ombygges til boliger og at der samtidig kan bygges nyt

Allerslev: Landsbyen Allerslev nævnes første gang i 1253, hvor gårdene tilhørte Roskilde Domkapitel, hvilket de gjorde de næste 300 år. Ved udskiftningen i 1798 tilhørte de 16 gårde som lå i Allerslev alle Ledreborg Gods.

Søndergård og Hegnsholt var flyttet ud før udskiftningen, og under selve udskiftningen blev Dalmosegård, Holmegård, Stendyssegård, Elmegård, Tårnbjerggård,

Vibevadgård og Helvigmaglegård også flyttet ud.

Den første skole i Allerslev var degneboligen på Gammel Byvej 7, hvor der var skole fra 1762 til 1872. I 1872 blev den første skole etableret på matrikel 1a. Omkring 1912 blev der etableret en gymnastiksal til skolen, som er den gymnastiksal, som stadig ligger der. I ca.

1917 blev skolen på Lejrevej 15A bygget, og i 1938 og 1954 blev skolen udvidet med de nuværende gule bygninger.

Lokalplanens virkning
Lokalplanområdet afgrænses mod vest af parkeringspladsen til rådhuset og af det tidligere bibliotek på Lejrevej 15A, mod syd af Gammel Byvej, mod øst af Lavringe Å og mod nord af rådhuset. Lokalplanens område ligger i byzone, og bliver i byzone efter denne lokalplans vedtagelse. taget den 1. januar 2019. Lokalplanprocessen ønskes derfor sat i gang i foråret 2018.

Lokalplanens indhold
Lokalplanen giver mulighed for, at bofællesskabet Krake kan etablere sig på Gl. Allerslev Skole. Mellem rådhusets parkeringslads og Lejrevej 15B kan de placere en ny beboelsesbygning med en bygningshøjde på maks. 8,5 meter over kote 24,50 (fastlagt niveauplan) svarende til 5,5 meter over Lejrevejs kote som er 27,50. Ligeledes kan der mellem de eksisterende bygninger på Lejrevej 15B og 15C mod nord etableres en ny beboelsesbygning i samme højde og drøjde som Lejrevej 15B og 15C, og mellem Lejrevej 15C og åbeskyttelseslinjen kan der indenfor det udlagte byggefelt etableres en beboelsesbygning i ét plan - se kortbilag.

De eksisterende bygningers udseende bliver bevaret, og den nye nordfløj vil skulle fremstå med pudsede facader i hvid eller lysegul farve, gesimsbånd og rødt tegltag, så de harmonerer med de eksisterende bygninger.

Den nye grønne bygning mellem Lejrevej 15C og åbeskyttelseslinjen vil skulle fremstå med plantebeklædning på facaderne og grøn beplantning på taget. Den nye bygning mellem rådhusets parkeringslads og Lejrevej 15B kan enten fremstå som de eksisterende bygninger eller med plantebeklædning på facaderne, som bygningen ned mod åen.

Der skal etableres 1 parkeringsplads pr. bolig, hvilket fremgår af købsaftalen. Parkeringspladserne skal etableres indenfor lokalplanområdet.

Bofællesskabet skal have vejadgang ad den eksisterende stikvej til Lejrevej. Gl. Byvej må ikke benyttes som vejadgang.

Regnvand fra de nye bygninger skal håndteres indenfor lokalplanområdet, mens regnvandet fra de eksisterende bygninger fortsat kan løbe i de eksisterende regnvandsledninger.

Det store lindetræ i skolegården, asketræet på stengærdet og selve stengærdet langs Gl. Byvej skal bevares.

Den eksisterende offentlige sti ved engen og åen skal fortsat være offentligt tilgængelig.

n

Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk