15. december 2019
Kristine Henriksen fra Gislinge er ny verdensmester for 11-årige piger i shotokan karate.
Kristine Henriksen fra Gislinge er ny verdensmester for 11-årige piger i shotokan karate.
Foto: Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: VM-guld til 11-årig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VM-guld til 11-årig
Lokalsport Nordvestnyt - 22. juli 2019 kl. 12:31
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

11-årige Kristine Henriksen fra Gislinge skulle kun bruge otte sekunder i sin anden kamp ved VM, så havde hun slået sin modstander. Og den unge karateudøver fra Holbæk Karate Do gik hele vejen og tager nu hjem fra Tjekkiet med en VM-guldmedalje i bagagen.

Kristine Henriksen og resten af Holbæk Karate-Do dyrker shotokan karate, som kom til Danmark i 1963.

Stilarten har sit eget verdensforbund, og der er netop afviklet verdensmesterskaber i Hradec Králové.
Mesterskaberne inden for stilarten shotokan holdes af SKIF og SKIF Danmark, og mesterskaberne har ikke noget med Dansk Karate Forbund at gøre.

Holbæk Karate-Do er dog også medlem af Dansk Karate Forbund, som for nyligt har stillet op ved European Games. Det er også Dansk Karate Forbund, der afholder det officielle DM og udtager kæmpere til EM, VM og OL.

.

Holbæk Karate Do havde på forhånd håbet på en bronze­medalje til en af de fire deltagere ved VM, men fik altså guld til 11-årige Kristine Henriksen for 11-årige piger.

Dennis Mathiasen tog sølv i masters 35+, mens Lars Reinholdt og 13-årige Amalie Heine begge røg ud før medaljekampene.