15. august 2018
Unge Lasse Jensen med sin tredje redning i den afgørende straffesparks-konkurrence. Foto: Anders Vestergaard
gallery icon

Se billedserie

Unge Lasse Jensen med sin tredje redning i den afgørende straffesparks-konkurrence. Foto: Anders Vestergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Undløse-keeper blev dagens helt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Undløse-keeper blev dagens helt
Lokalsport - 22. maj 2018 kl. 23:06
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det blev keeper Lasse Jensen, der kom i fokus, da Undløses serie 2-hold på egen bane sendte KFUM Roskilde fra danmarksserien ud af pokalturneringens fjerde runde tirsdag aften med en samlet sejr på 5-4.

Efter 1-1 i den ordinære kamp måtte de to hold ud i en straffespark-konkurrence, som Undløse altså vandt med 4-3, ikke mindst efter tre redninger af det undertippede serie 2-holds unge keeper.

Forud var gået en ganske jævnbyrdig kamp med KFUM Roskilde, som det mest boldbesiddende og bedst spillende hold, men Undløse stod sammen som hold og fightede en vis legemsdel ud af bukserne kampen igennem.

Undløse og Lasse Jensen kom fra start under pres fra danmarksserieklubben, der havde valgt at sende et forstærket U19-hold til sæsonens første og altså også eneste kamp i pokalturneringen.

Efter en halv time kom gæsterne helt fortjent foran, da Jonas Sjøbeck headede Mathias Green Elvigs præcise indlæg i mål.

Men Undløses frontangribere lå hele tiden på lur efter kontramuligheder, og bare tre minutter senere kunne Nicki Jensen - til de ganske mange tilskueres store jubel - udligne, da han blev spillet i dybden af Oliver Pilgaard.

Flere mål blev det ikke til i en kamp, hvor Roskilde efter pausen stod for de fleste tilløb, men manglede effektivitet i afslutningerne.

Undløse kæmpede bravt og havde flere gode indlæg efter kontraløb, men også her udeblev de helt store chancer.

I straffespark-konkurrencen udlignede Thomas Søgaard til 3-3, inden Lasse Jensen snuppede Roskildes efterfølgende forsøg.

Og så kunne Jeppe Babalola Andersson sikre den lille overraskelse - og en gedigen jubel - med sin sikre scoring til sammenlagt 5-4.

Undløse er klar til næste pokalrunde.