19. april 2019
Holbæks Ferdinand Bangsgaard stod bag afleveringen til Mikkel Jensens scoring i første halvleg. Foto: Anders Vestergaard
gallery icon

Se billedserie

Holbæks Ferdinand Bangsgaard stod bag afleveringen til Mikkel Jensens scoring i første halvleg. Foto: Anders Vestergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uafgjort i sidste nedtælling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uafgjort i sidste nedtælling
Lokalsport - 16. marts 2019 kl. 17:08
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæk sæsonstarter i danmarksseriens pulje 1 på hjemmebane mod BSF på søndag, og TFC Odsherred forårsstarter i danmarksseriens pulje 2 på hjemmebane mod Allerød samme dag.

Lørdag eftermiddag mødtes de to hold så til den sidste finpudsning af formen, inden det går løs i jagten på vigtige turneringspoint om en uges tid.

På kunstgræsset i Tølløse gav de to hold hinanden en afsluttende og ganske intens træningskamp, som endte 2-2.

Generelt set var det holbækkerne, der havde bolden mest og spillede fint rundt, mens Odsherred trak sig lidt tilbage og ventede på kontramuligheden.

Men efter et kvarter løb Holbæks Mikkel Jensen godt i dybden og udnyttede Ferdinand Bangsgaards fremragende stikning til 1-0.

Kort før pausen fik Odsherred udlignet efter nogenlunde samme koncept, da Daniel Pedersen spillede Mikkel Vestergaard i dybt.

Efter pausen var holbækkerne endnu mere dominerende i spillet, men uden at komme til de store chancer.

Odsherred var presset i bund, men midtvejs fik holdet bragt sig foran, da Esias Ammitzbøll La Cour spillede Yousef Ghani fri til en let scoring efter et fint kontraløb.

Føringen holdt i fem minutter inden Holbæks Malte Sjørslev løb i dybden og fik udlignet.