13. december 2018
Keeper Kasper Gettermann og Tuse tabte med 2-0 til Køge Nords tophold.
Keeper Kasper Gettermann og Tuse tabte med 2-0 til Køge Nords tophold.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tuse tabte til tophold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tuse tabte til tophold
Lokalsport - 22. september 2018 kl. 18:28
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som bundplaceret med et enkelt point efter fem kampe, ville det nok på forhånd give anledning til spekulationer -og måske lidt bløde knæ - med udsigten til at skulle møde topholdet, der har vundet alle sine kampe.

Men sådan var det på ingen måde, da Tuse fra bunden af sjællandsserien lørdag eftermiddag var på besøg hos Køge Nords tophold, der godt nok vandt med 2-0, men ikke var så frygtindgydende som tallene i tabellen ellers kunne antyde.

Tuse stillede op i en lidt mere defensiv udgave end sædvanligt, men var farlige på omstillingerne.

Og de rødklædte gæster kunne såmænd være kommet foran efter et kvarter, da Oliver Frederiksen havde en friløber mod mål, men tøvede og blev blokeret.

Og efter en halv time havde Tuse igen en kæmpe mulighed for at komme foran, da Oliver Frederiksen var fri, men igen tøvede, og heller ikke Daniel Skov kunne få bolden forbi den liggende målmand, som fik klaret.

Og bare fem minutter før pausen blev Tuse ramt af egen medicin, da Køge Nord efter en omstilling scorede til 1-0, selv om keeper Kasper Gettermann ellers klarede i første omgang.

I anden halvleg havde Tuse ikke de store muligheder, og efter et kvarter indtraf den reelle afgørelse, da hjemmeholdet scorede på det straffespark, som Daniel Skov blev dømt for.

I samme moment blev både Skov og Jesper Kristoffersen sendt på bænken med advarsler, og så blev det for alvor svært for Tuse at svare igen.