21. august 2018
Kasper Gettermann mener ikke, at Glostrups mål var over stregen.
Kasper Gettermann mener ikke, at Glostrups mål var over stregen.
Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trist forestilling endte uden vinder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trist forestilling endte uden vinder
Lokalsport - 02. maj 2018 kl. 21:59
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tuse forsømte muligheden for at slå et hul til nedrykningspladserne i sjællandsserien i fodbold, da de onsdag aften spillede 1-1 ude mod Glostrup på næstsidstepladsen.

En praktisk talt chanceløs første halvleg så ud til at ende uden mål, da hjemmeholdets Søren Haustein i det 45. minut sendte en aldeles forkølet skud mod mål. Det lykkedes dog Tuses målmand Kasper Gettermann at fumle boldene mellem benene på sig selv, og derfor måtte han kaste sig over bolden, før den trillede i mål bag ham.

Det mente han selv lykkedes, men linjedommeren markerede bolden inde, og dermed gik hjemmeholdet til pause foran 1-0.

Anden halvleg havde lige så få chancer som første, og spillet blev nærmest værre.

Men i det 84. minut fik Tuse alligevel udlignet. I en af kampens få vellykkede aktioner driblede Lasse Frendrup forbi flere Glostrup-spillere og kom ind i straffesparksfeltets højre side nær mållinjen. Han lagde en giftig bold fladt ind i feltet, og den endte hos Christian Nielsen, der sparkede den ind til slutresultatet 1-1.

Tuse ligger nu seks point foran Lundtofte, som ligger lige under den teoretiske nedrykningsstreg. Men Tuse har spillet to kampe mere end Lundtofte.