23. august 2019
Michelle Jacobsens kontraløb var Holbæks farligste våben. Hun lavede i alt 7 af Holbæks 18 mål ude mod Hvidovre.
Michelle Jacobsens kontraløb var Holbæks farligste våben. Hun lavede i alt 7 af Holbæks 18 mål ude mod Hvidovre.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tophold knækkede Holbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tophold knækkede Holbæk
Lokalsport Nordvestnyt - 12. marts 2019 kl. 22:30
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Afbudsramte Holbæk var kun otte spillere til udekampen mod Hvidovre i kvindernes 3. division i håndbold tirsdag aften. Og de kunne ikke hamle op med hjemmeholdet, der med en sejr på 31-18 er alene på andenpladsen, der giver oprykningskampe.

Til gengæld bliver Holbæk liggende på 10. pladsen, der giver playoff-kampe om at undgå nedrykning. Dog er der kun et point op til FIF, Ajax og SUS.

Forsvarsmæssigt startede Holbæk godt, og det så ud til at give pote. kontrascoringen af Michelle Jacobsen sendte Holbæk i front med både 3-4 og 4-5 efter 12 minutter af kampen.

Men angrebet havde det svært. Den tidligere Holbæk-træner Kevin Arildtoft-Moer er nu i Hvidovre, og hans forsvar var tydeligt forberedt på Holbæk. De store trusler skulle være Christa La Cour Kristensen og Eva Roer Nielsen, men bortset fra straffekast lavede de to tilsammen et mål.

Især i første halvleg lavede Holbæk fejl på fejl i angrebet, og det kostede fire kontrascoringer det sidste kvarter af første halvleg, hvilket var stærkt medvirkende til, at pausestillingen var 13-8.

I anden halvleg smed Holbæk markant færre bolde væk i angrebet. Det betød i første omgang færre kontramål, men Holbæk formåede stadig ikke for alvor at åbne gæsternes forsvar og lavede blot 10 mål i anden halvleg.

Til gengæld begyndte forsvaret at sejle. I perioder virkede det som om, at alle Hvidovres gennembruds- og indspilsforsøg lykkedes, og at alle afslutninger gik ind.Det betød, at føringen allerede midt i anden halvleg nåede op på 10 mål. Og havde det ikke været for tre overtalsmål til Holbæk på kampens to eneste udvisninger, kunne det være gået endnu værre.

Det endte med 31-18 til hjemmeholdet Hvidovre, og Holbæk kan nu se frem til en hjemmekamp søndag mod Hvidovres lokalrivaler Rødovre, der med tre point mere end Holbæk er del af det store midterfelt lige over nedrykningsstregen.