16. februar 2019
Holbæk-Stenhus er hjemklub for adskillige Stenhus-elever, der var med til ungdomsspillernes Euroleague-kvalifikation i Litauen. Foto: Klaus Hartig-Mikkelsen
Holbæk-Stenhus er hjemklub for adskillige Stenhus-elever, der var med til ungdomsspillernes Euroleague-kvalifikation i Litauen. Foto: Klaus Hartig-Mikkelsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stenhus ved at drille basket-elite

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stenhus ved at drille basket-elite
Lokalsport - 11. februar 2019 kl. 17:35
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Stenhus har sammen med Falkonergården i København været inviteret med til et af de indledende stævner i Europe Leagues ungdomsturnering Next Generation. Otte af Europas bedste ungdomshold var samlet i Kaunas, hvor danskerne overraskende var tæt på at hente point.

Det endte med de forventede fire nederlag og en plads som nummer otte ud af otte. Men i to af kampene var danskerne tæt på.

Mod de tabende finalister fra sidste år Stellazzurra Rome i anden kamp var det tæt på en sensation, der kunne have sendt italienerne ud..

- Vi var bagud med 16 point, men lavede et heroisk comeback og kom på uafgjort, siger Erez Bittmann, der var træner for holdet og desuden er træner på Stenhus i Holbæk og dansk landstræner.

Linus Grøn udlignede til 70-70, men de sidste to minutte blev tabt 7-0 og dermed kampen 77-70.

I kampen om syvendepladsen var DBA Copenhagen, som holdet hed ved turneringen, oppe imod en anden debutant, som også havde tabt de tre indledende kampe.

Mod Lokomotiv Kuban Krasnodar var danskerne foran efter første quarter med 24-29. Andet quarter blev tabt med fire point, men det var stadig godt nok til en pauseføring på 42-43. Danskerne var også foran 60-61 i tredje quarter, men med syv point i træk stod der 69-67 til Lokomotiv inden det sidste ­quarter.

Her slog Lokomotiv det afgørende hul, da de på to minutter og 36 sekunder gik fra 72-69 til 84-69. Det kom danskerne aldrig tilbage fra og tabte kampen 94-84 og sluttede dermed sidst af de otte hold ved turneringen i Kaunas.

Men indsatsen godkendes af Erez Bittman, der minder om, at det er første gang, spillerne prøver at spille på så højt niveau, og første gang de prøver a spille fire så hårde kampe på under 48 timer.

- Det er et meget, meget højt niveau. Det er de største europæsike talenter, og vi kommer til at se flere af dem i Europe League og NBA om fem-seks år, vurderer Erez Bittmann.