17. oktober 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Redaktionen tipper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Redaktionen tipper
Lokalsport - 25. maj 2018 kl. 21:31
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi klapper hinanden lidt på skuldrene på tipsredaktionen, efter vi sidste uge havde held med at ramme Kalundborgs første sejr i over to år. Tillykke med den.

Men ellers blev det en runde på det jævne. To kampe udgår, da de blev afbrudt af tordenvejr og nu skal spilles om. Af de tilbageværende 13 ramte vi rigtigt i seks af kampene. Altså lige under halvdelen. Slagelses sene udligning mod Holbæk snød os, og så havde vi åbenbart for store forventninger til blandt andre Holbæk B&I's andethold og Jyderup.

Samlet ligger vi på 72 rigtige ud af 126 kampe, hvilket svarer til 60procent. Det ser dog værre ud med ciffertipsene, hvor vi med sidste weekends nul rigtige er på to rigtige ud af 21. Kun afrundingsreglerne holder os på 10 procent der.

I denne uge er afgørende kampe at forudsige. Ikke mindst Vipperød-Hørve i serie 3, hvor vi ikke tror, at Vipperød kan udnytte hjemmebanefordelen. Vi gætter på syvende nederlag i serie 3 i træk i foråret til Vipperød, der må se nedrykningen i øjnene, hvis de taber, og Svinninge samtidig slår Tuse. Det sidste tror vi dog ikke på.

Danmarksserien

Ledøje-Smørum-Holbæk 3-4

Måske et lidt voldsomt gæt. Men det er to hold, der kan og vil spille offensiv fodbold. Og det er to hold, der kan spille frit. Holbæk kan i den yderste teori stadig nå at indhente Slagelse, og LSF kan næsten lige så teoretisk risikere at rykke ud. Reelt har holdene dog kun æren og sekundære placeringer at spille for. Det kan betyde en langgaber af en sommerkamp. Men med de to hold tror vi mere på, at der bliver åbnet for sluserne, og det kan blive weekendens mest underholdende fodboldkamp i Danmark. Vi tror, at Holbæk er lidt stærkere end hjemmeholdet og vinder med et mål i en målfest.

TFC Odsherred-Avedøre 2-0
Formelt set kan Odsherred sikre sig matematisk mod nedrykning. Men reelt kommer resten af ssonen blot til at afgøre, om de bliver nummer seks eller syv. Avedøre kæmper omvendt stadig med Virum-Sorgenfri og Roskilde KFUM om at undgå de to nedrykningspladser. Det er de to eneste hold, Avedøre har slået i foråret, og vi tror heller ikke, de kan få point i Vig.

Sjællandsserien

Lundtofte-Tuse 1-1

Lundtofte har spillet uafgjort i over halvdelen af deres hjemmekampe, og Tuse har spillet uafgjort i halvdelen af sine udekampe. Lundtofte scorer næsten altid hjemme, men Tuse har kun lukket fire mål ind i sjællandsserien i 2018. Vi synes, det lugter af uafgjort. Måske 0-0, men vi tipper 1-1.

Kalundborg-Herstedøster 2-1
En kamp, hvor ingen af holdene har noget at spille for. Vi tror dog, at Kalundborg rider videre på bølgen fra sidste weekends sejr og også henter en hjemmesejr. Også selvom Herstedøster på fjerdepladsen uden tvivl er et bedre hold.

Serie 1

Albertslund-Jyderup 1

Serie 2

Taastrup-Holbæk United 2
Undløse-Vindinge 1

Roskilde KFUM-Fårevejle 2
Høng-Ørslev 1

Holbæk B&I-Skibby 1

Serie 3

Tølløse-Asnæs 2

Vipperød-Hørve 2
Såby-Mørkøv 1
Svinninge-Tuse 2

Kvindeserie øst

RGI-KGB-Østerbro 1