16. september 2019
Mange af spillerne fra Holbæk United, her i kampen mod Fårevejle, faster i øjeblikket. Og det giver udfordringer på fodboldbanen.
Mange af spillerne fra Holbæk United, her i kampen mod Fårevejle, faster i øjeblikket. Og det giver udfordringer på fodboldbanen.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ramadanen spiller med hos Holbæk United

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ramadanen spiller med hos Holbæk United
Lokalsport Nordvestnyt - 16. maj 2019 kl. 10:33
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke længe siden den årlige ramadan, den muslimske fastemåned, startede. I 30 dage må muslimer ikke spise eller drikke fra solen står op til den går ned.

Ramadanen falder på forskellige datoer fra år til år, og netop nu betyder de lange forårs- og sommerdage at fasten er både varmere og længere end om vinteren.

Og det er ikke mindst noget, de mærker hos Holbæk United i fodboldens serie 1, der store bededag spiller hjemmekamp på kunstgræsbanen i Tuse mod Raklev.

De fleste spillere hos oprykkerne er muslimer, og i sidste spillerunde i lokalopgøret mod Fårevejle, der startede allerede klokken 13, havde de hverken drukket eller spist længe før kampen - og efter opgøret var der også relativt lang tid til solnedgang.

- Det er ikke særligt sundt. Og det sætter selvfølgelig også sit præg på spillerne, der var helt færdige efter kampen, fortæller Holbæk Uniteds træner Turgay Keskin.

Han understreger de helt specielle forhold med et eksempel fra kampen mod Fårevejle, hvor en spiller fra bænken kom på banen i anden halvleg.

- Men han var helt drænet og kunne ikke bidrage med noget. Mad er jo energi, og får man ingenting, kommer trætheden hurtigere. Det betyder noget rent taktisk, for man kan jo ikke bare lade spillere spæne derud ad fra start, siger United-træneren.

Der lægges op til at alle muslimer bør faste under ramadanen. Men for eksempel børn, ældre eller syge, der udsætter sig for helbredsrisiko, er undtaget. Og under særlige omstændigheder kan fasten også udskydes. Det gælder ikke mindst sportsudøvere.

- Det er jo op til den enkelte. Og man kan godt skylde og faste på et andet tidspunkt, understreger Turgay Keskin, der regner med, at seks-otte af hans spillere faster op til kampen mod Raklev.