21. januar 2018
Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Raklev-spillere kæmper for landsholdspladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Raklev-spillere kæmper for landsholdspladser
Lokalsport - 28. december 2017 kl. 10:51
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Seniormæssigt har håndboldsporten haltet kraftigt i og omkring Kalundborg i de seneste par sæsoner. Men i Raklev har håndboldklubben kastet mange kræfter efter ungdomshåndbolden, og det bærer nu frugt for klubben. Tre af klubbens U16-spillere er udtaget til et sjællandsk unionshold, der med tiden skal ende med at blive det danske U18-landshold.

De tre Raklev-talenter er stregspilleren Mads Jepsen, venstrefløjen Magnus Hansen og venstrebacken Laust Hiort. De har været med fra første samling i Ringsted tilbage i 2016. Dengang samlede Håndbold Region Øst omkring 200 U16-spillere, og Raklev var i alt repræsenteret med seks spillere, inklusiv målmanden Sebastian Beyer, der kom til Raklev fra Jyderup.

Siden er U16-bruttotruppen skåret gevaldigt ned over flere omgange, og nu består den for Sjællands vedkommende af to grupper, Nord og Syd, der i alt består af 34 spillere. De skal til januar til det første træningspas i Dansk Håndbold Forbund-regi og skal være med i et par »iagttagelsesstævner«, der skal give trænerne overblik over, hvem der har potentiale til senere at være en del af U18-landsholdet. Det første af slagsen foregår den 19. og 20. januar i Helsinge.

- Vi kan med stolthed se, at vi er en af de klubber med flest spillere på unionsholdet, fortæller Raklevs U16-træner Sebastian Balleby.

Raklevs U16-drenge spiller i øvrigt torsdag og fredag julecup i AB.

En af holdlederne på U16-unionsholdet er Jacob Ludvig Olsen fra Løve-Høng. Han har været med siden de første spillere blev udtaget til unionsholdet for tre år siden.

- Det er nu, at Dansk Håndbold Forbund tager over, og jeg vil tro, at der skal spilles et par kampe ved træningspasset. Planen er, at man skal ende med 16 spillere på Sjælland, 16 på Fyn og 16 fra Jylland, og det skal så ende med et U18-landshold med 16 spillere, fortæller Olsen.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk