22. september 2018
Jerslevs Patrick Hansen er klar til første VM-afdeling for U21-kørere i Letland fredag aften.
Jerslevs Patrick Hansen er klar til første VM-afdeling for U21-kørere i Letland fredag aften.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Patrick er VM-klar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Patrick er VM-klar
Lokalsport - 29. juni 2018 kl. 10:01
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tilbage i 2016 fik han færten af metal, da han i sit første individuelle U21-VM kørte sig i finalen i den sidste afdeling i polske Gdansk.

Men til sidst manglede han ganske få point, og så måtte Patrick Hansen fra Jerslev nøjes med en sammenlagt sjetteplads blandt verdens bedste U21-speedwaykørere.

Den oplevelse sidder stadigvæk frisk i erindringen hos den 19-årige mekanikerlærling hos Ubby Auto og Maskinværksted, inden han fredag aften stiller til start i første afdeling af sit tredje individuelle U21-VM, der skal køres i Letlands næststørste by, Daugavpils, i det sydøstlige hjørne af det baltiske land.

- Det gælder om at komme godt fra start og som minimum nå semifinalen i hver afdeling, så kan alt jo ske. Forrige år kørte jeg kun seks point hjem i den første afdeling, og selv om jeg nåede finalen i de næste, ødelagde det min chance for at nå en bronzemedalje, husker Patrick Hansen, der vil betragte 10-12 point som et tilfredsstillende udbytte i første VM-runde blandt de 16 deltagere.

Patrick Hansen, der har haft en fin sæsonstart med en hel del starter for sin danske ligaklub i Grindsted og i sin polske klub Krosno, kørte sidste år U21-EM på banen i lettiske Daugavpils, og her anså han de otte point som nogenlunde tilfredsstillende i en sæson, som ikke rigtigt var oppe i fart.