16. december 2017
Odsherred-angriber Yousef Ghani havde flere afbændere mod B1908. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Odsherred-angriber Yousef Ghani havde flere afbændere mod B1908. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Odsherred tabte til bundhold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Odsherred tabte til bundhold
Opdateret 08. oktober 2017 kl. 18:52
Lokalsport - 08. oktober 2017 kl. 18:32
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der lugtede fælt af brændte chancer over fodboldbanen ved Vig Kultur- og Idrætscenter søndag eftermiddag, da TFC Odsherreds oprykkere i fodboldens danmarksserie noget overraskende tabte med 0-1 til bundholdet fra B1908.

Både spille- og ikke mindt chancemæssigt var hjemmeholdet klart bedst, men bolden ville bare ikke ind bag den i øvrigt meget stærke Amager-målmand Jakob S. Jensen.

Og når man ikke får scoret på sine chancer, kan straffen være hård og ubarmhjertig.

Det var den set med Odsherred-øjne kort før pausen, hvor anfører Alexander Dige lavede et straffespark som gæsternes anfører Martin Lisborg scorede sikkert på.

Inden da havde TFC Odsherred ellers haft rigeligt med muligheder for at bringe sig komfortabelt i front.

Men angriberne Yousef Ghani og Yusuf Bakir misbrugte hver to helt åbne muligheder.

Også efter pausen havde de to ellers velspillende angribere hver deres kæmpe chancer, men igen slap B1908 med skrækken.

Midt i halvlegen havde Andreas Elkjær endelig bolden i mål, men scoringen blev offside-underkendt.

Umiddelbart inden havde hjemmeholdets keeper Lasse Sømmergaard en fornem refleksredning på et af gæsternes modangreb.

10 minutter før tid lignede Yousef Ghanis fald i feltet et straffespark, men den relativt upopulære dommer vinkede afværgende.

Og så måtte TFC Odsherreds oprykkere vinke farvel til den delte førsteplads, der ellers lokkede forude i tilfælde af en sejr.

Men allerede tirsdag eftermiddag klokken 16.30 er der en ny chance, når Odsherred-mandskabet spiller den udsatte udekamp - mod Vanløses tophold.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk