23. marts 2019
20-årige Wilson Henningsen er kommet fra HIK og gjorde et godt indtryk i sin første kamp for TFC Odeherred i Tølløse. Foto: Anders Vestergaard
gallery icon

Se billedserie

20-årige Wilson Henningsen er kommet fra HIK og gjorde et godt indtryk i sin første kamp for TFC Odeherred i Tølløse. Foto: Anders Vestergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye satte aftryk i Odsherred-sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye satte aftryk i Odsherred-sejr
Lokalsport - 16. februar 2019 kl. 15:09
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med farvel til Mads Bøjesen, Haydar Said og Mohammed Ali, har TFC Odsherred taget afsked med en betragtelig portion divisionserfaring i vinterpausen.

Men danmarksserieklubben har reageret hurtig, nye spillere er kommet til, og de to nyeste ansigter i TFC-truppen satte hver deres fine aftryk, da Odsherred vandt lørdagens træningskamp på kuntgræsbanen i Tølløse med 2-0 over et forstærket sjællandsseriehold fra RB 1906.

20-årige Wilson Henningsen og den jævnaldrende Esias Ammitzbøll La Cour har fælles fortid i FC Københavns ungdomsafdeling, og begge gjorde det godt på hver sin midtbanekant i Odsherreds tredje testkamp i det solrige vejr.

Overordnet set dominerede TFC Odsherred kampen, især i første halvleg, hvor de to nye faldt fint ind i spillet og viste boldfasthed og overblik.

Efter få sekunder var Esias Ammitzbøll La Cour tæt på en lynscoring, men hans skud blev flot reddet af Roskilde-målmanden.

Et par minutter senere var Esias Ammitzbøll La Cour på spil igen, da han stak angriber Emre Selvi fri til TFC's føringsmål.

Midtvejs i første halvleg blev det 2-0, da Youssef Ghani tjattede en bold fra lange Christian Gettermann i kassen efter et hjørnespark.

Efter pausen steg ind- og udskiftnings-frekvensen mærkbart, og kampen blev af den grund en lidt mere rodet affære uden de helt store chancer.

Generelt spillede TFC Odsherred en fin kamp, og især Wilson Henningsen viste sig godt frem med en solid indsat på midtbanen, inden han blev skiftet ud i slutningen af træningsdkampen.