22. marts 2019
Tobias Jørgensen scorede 11 mål, men kunne ikke forhindre Kalundborgs nederlag på fem mål.
Tobias Jørgensen scorede 11 mål, men kunne ikke forhindre Kalundborgs nederlag på fem mål.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kalundborg missede matchbold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kalundborg missede matchbold
Lokalsport - 07. marts 2019 kl. 22:18
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

HF Kalundborg havde torsdag aften chancen for at sikre sig oprykningskampe til 3. division i klubbens første leveår. Det krævede en sejr hjemme i Rørbyhallen over toprivalerne Roskilde, men HF Kalundborg udnyttede ikke chancen.

arrow Læs også: Oprykkere kan sikre oprykningskampe

Holdet spillede nervøst, men kampen var lige det første kvarter. Men da Roskilde 20 minutter inde i kampen kom foran med tre mål, virkede Kalundborg ikke til at have noget modtræk.

Kalundborg var bagud 10-12 ved pausen, og selvom holdet nåede op på minus en i anden halvleg, fik det aldrig indhentet gæsternes føring.

Det endte med nederlag på 26-31, og dermed er der stadig tre hold i kamp om andenpladsen, der giver oprykningskampe.

Da nederlaget endte på fem mål, er Roskilde bedre end Kalundborg i indbyrdes kampe. Det betyder, at holdet ikke længere selv kan afgøre sin skæbne. Kalundborg mangler to kampe og kan potentielt nå 30 point. Det samme kan Roskilde nå, hvis de vinder deres sidste fire kampe.

Slagelse er dark horse i opløbet. De mangler tre kampe og kan nå op på 27 point. Men det kræver blandt andet en sejr over Roskilde i sidste runde.