17. juni 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kære Jakob Andersen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kære Jakob Andersen
Opdateret 11. juni 2019 kl. 11:35
Lokalsport - 11. juni 2019 kl. 11:08
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæk B&I
Jeg vil tillade mig som mangeårigt HBI-medlem at kommentere på dit indlæg i mandagens Nordvestnyt.

arrow Læs også: Tal sammen og se fremad i HB&I

Normalt ville jeg aldrig indgå i en offentlig debat, da jeg mener, at det er dybt skadeligt for klubben at starte på det, men dit indlæg kræver en kommentar.

Dette indlæg bliver derfor det eneste fra mig uanset, hvad du måtte svare.

Den videre debat bør foregå på den ekstraordinære generalforsamling.

Det er med dyb undren, at jeg ser, at du pludselig er blevet talsmand for et mindretal i spillertruppen.

Jeg vil stille mig meget tvivlende overfor om spillerne kender konsekvensen af en ekstraordinær generalforsamling, der har til formål at vælte bestyrelsen.

Den officielle begrundelse er, at en gruppe ønsker en ny træner, men det virker på mig som en meget søgt forklaring, da vi så kunne afholde ekstraordinære generalforsamlinger hver 14. dag, når en ny gruppe har samlet 20 underskrifter.

En med et ægte HBI-hjerte ville acceptere, at en helt enig bestyrelse har truffet en beslutning, hvor de har imødekommet og ændret på det, der var muligt for at skabe den mest optimale situation for alle.

En meget hårdt arbejdende bestyrelse har gennem de sidste 5 år skabt en fornuftig økonomi, som med et knips med fingrene kan smadres, hvis din gruppe får held til at vælte dem. Hvis man husker 5 år tilbage så var vi kun en dag fra en konkurs på grund af en lignende indkaldelse, som heldigvis blev trukket tilbage.

Jeg tror, at rigtig mange undrer sig - ikke mindst vores meget store og trofaste sponsorskare. De har med deres bidrag medvirket til, at vi kan fejre et helt fantastisk år med 2 oprykninger.

Desværre er der nok en del af dem, der ikke ønsker at blive identificeret med et "galehus" for sådan ser jeg det nu.

Uden sponsorstøtte vil vi ikke kunne opnå licens til at drive kontraktfodbold og uden et 1. hold, der spiller på et rimeligt niveau er der ingen grund til at bruge penge på en B-licens til ungdommen. B-licensen skal vi bruge for at uddanne spillere til eget 1. hold og ikke til andre klubber.

Derfor er min påstand, at spillerne ikke kender konsekvensen af deres underskrift, ligesom jeg er blevet bekendt med, at flere af de U-19 spillere, der har skrevet under på en indkaldelse ikke har fået en ordentlig forklaring på, hvorfor de skulle skrive under.

Jeg er oprigtigt ked af, at der er opstået en splittelse i spillertruppen, men man kan stille sig det spørgsmål om det handler om uoverensstemmelse mellem træner og spillere eller om det i virkeligheden er en konflikt med en anden træner/ledergruppe.

Alle bør tænke sig om inden de stemmer .

Lad os vaske tavlen ren og stemme for en fortsat god og stabil klub og ikke sende os ud i en krise.

Vi har oplevet kriser før, men denne er den største i mine 35 år i klubben.

Med et ægte og oprigtigt HBI-hjerte

Frank Petersen
Vejerhusstræde 1, 2.th.

4300 Holbæk

arrow Man må undre sig ...
14. juni 2019 kl. 12:58 Opdateret: kl. 12:58
arrow Bestyrelsesformand ignorerer massiv kritik af cheftræneren
11. juni 2019 kl. 11:35 Opdateret: kl. 11:35
arrow Læserbrev fra HB&I-spillere
11. juni 2019 kl. 11:15 Opdateret: kl. 11:27