18. november 2017
Med to oplæg og en scoring på fire minutter afgjorde Elias Ismail serie 1 kampen mellem Sydsjælland og Jyderup, som Jyderup vandt 7-2.
Med to oplæg og en scoring på fire minutter afgjorde Elias Ismail serie 1 kampen mellem Sydsjælland og Jyderup, som Jyderup vandt 7-2.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jyderup smadrede Sydsjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jyderup smadrede Sydsjælland
Lokalsport - 04. november 2017 kl. 15:05
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jyderup rundede efterårssæsonen i serie 1 af med en storsejr på udebane.

Michael Larsens oprykkere slog Sydsjælland med hele 7-2 og kommer dermed til at holde jul på fjerdepladsen i serie 1.

Begge hold var angrebsivrige fra kampens start, hvor det idær var hjemmeholdet, der kom til store chancer. Efter en halv time kom de også foran, og da Jyderup i slutningen af første halvleg fik en advarsel, så det lyst ud for Sydsjælland.

Men Jyderup har en måltyv i Jonas Næsborg, og han lynede to gange i undertal, så Jyderup kunne gå til pause med en føring.

Og det blev sidste gang, hjemmeholdet var tæt på point.

På fire minutter scorede Jyderup tre gange efter opskriften bolderobring, aflevering til Elias Ismail på højre kant, fladt indlæg, scoring.

I det 62. minut gjorde Jonas Næsborg det til 1-3, minuttet efter gjorde blot 16-årige Gustav Salling det til 1-4, inden Elias Ismail selv scorede til 1-5 i det 65. minut.

Så var kampen lukket, og Jyderup var i total kontrol. Jonas Næsborg scorede til 1-6, inden Sydsjælland fik reduceret, og til sidst lukkede Nour Agha målfesten og efteråret med sin scoring til slutresultatet 2-7.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk