17. februar 2019
Fodbold. Danmarksserien. Taastrup FC - Kalundborg.
Fodbold. Danmarksserien. Taastrup FC - Kalundborg.
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jonas Thomsen skifter til Holbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jonas Thomsen skifter til Holbæk
Lokalsport - 30. maj 2016 kl. 19:30
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæk B&I har sikret sig den stærke midtbanespiller Jonas Thomsen, der skifter fra Kalundborg.

Den tidligere Superliga-spiller skiftede sidste sommer fra HB Køge i 1. division til Kalundborg i danmarksserien for at drosle ned fodboldmæssigt og koncentrere sig om sit arbejde, men han er nu klar til at rykke en række op.

- Han er perfekt i forhold til det, vi gerne vil. Vi vil gerne have et hold med egne talenter og nogle markante profiler, og han vil være en markant profil, siger Holbæks sportschef Steen Vester.

Han hæfter sig samtidig ved, at Jonas Thomsen til dels er egen avl, da han har spillet ungdomsfodbold i Holbæk, inden han skiftede til FC Midtjyllands fodboldakademi. Siden har han været i Silkeborg, Svebølle, FC Vestsjælland og HB Køge, og altså senest Kalundborg.

Jonas Thomsen spiller normalt central midtbane. Her har Holbæk i forvejen mange spillere, men Steen Vester afviser, at han er hentet som erstatning for en af dem.

- Vi har kigget mere på typen og personligheden end på positionen. Og både Jonas og flere af vores nuværende spillere kan dække flere positioner. Det er rigtigt, at vi ikke er underbemandet på den centrale midtbane, men hvis de er gode nok, skal vi nok finde plads til dem, siger Steen Vester.

Holbæk har lavet en toårig aftale med den 25-årige midtbanespiller.