17. oktober 2019
Billede
gallery icon

Se billedserie

Foto: Af Christian Dahl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk pulveriserede BSF

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk pulveriserede BSF
Lokalsport Nordvestnyt - 25. maj 2019 kl. 14:04
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sidste weekends oprykning til 2. division for Holbæk blev fulgt op af en uge med splid og uenighed.
Lørdag var holdet tilbage på fodboldbanen, og her var spliden ikke til at se.
Holbæk fremstod som en velsmurt maskine, da de vandt 8-0 ude over BSF.
De første 25 minutter var nu ganske lige. Holbæk kom ganske vist foran ved Rasmus Suhr på flot oplæg af Mikkel Jensen. Men BSF spillede fint og var med i kampen.
I det 25. minut ændrede et indlæg fra Mads Bobjerg Larsen 90 graders retning og gik i mål til 0-2.
Det selvmål tærede på hjemmeholdets moral, og to mål på to minutter efter en halv time lukkede kampen.
Sebastian Johansen scorede på hovedstød efter hjørnespark, og to minutter efter var det et langt spark fra Sebastian Ellefsen i bagkæden, der endte hos Rasmus Suhr tæt på straffesparksfeltet. Han headede bolden videre til Malte Sjørslev, som lobbyede bolden over målmanden og i mål.
Inden pausen gjorde Kristian Paris det til 0-5 efter hjørne, og Rasmus Suhr sørgede for pausestillingen 0-6 efter oplæg af Mads Bobjerg Larsen.
I anden halvleg døde kampen lidt, men det blev 0-7, da et frispark fra Ferdinand Bangsgaard blev skubbet i eget net af målmanden, og i det 88. Minut scorede Mathias Larsen efter hjørne til slutresultatet 0-8.

arrow Læs også: Billedserie: 8-0 er Holbæks største udesejr på topplan