19. december 2018
Christa la Cour Kristensen trådte til, da det var nødvendigt og blev Holbæks topscorer med ni mål. Foto: Anders Vestergaard
Christa la Cour Kristensen trådte til, da det var nødvendigt og blev Holbæks topscorer med ni mål. Foto: Anders Vestergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk-kvinder bedst på kampdagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk-kvinder bedst på kampdagen
Lokalsport - 08. marts 2018 kl. 23:35
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om det var sent på kvindernes internationale kampdag - med et spilletidspunkt klokken 20.40 i Himmelevhallen - havde Holbæks håndboldkvinder i 3. division kampgejst nok til at besejre Himmelev med 22-24 torsdag aften.

Især på baggrund en længere række brændte Holbæk-chancer blev kampen spændende i de sidste minutter, men gode redninger af keeper Karoline Jensen og et afgørende mål til 22-24 fra Nina Lykke Petersen satte tingene på rette plads for holbækkerne, som bare var bedst på kampdagen.

Holbæk tabte i forrige runde til HØJ og spillede sig dermed oprykningsmulighederne af hænde. Og da holdet også for længst har sikret sig mod nedrykning, var der om ikke andet æren at spille om - og den var da også i god behold, da kampen blev fløjtet af.

Holbæk, der fra kampens start effektfuldt spillede med Nina Lykke Petersen fremskudt i 5-1-forsvaret, kom foran med 0-4, inden hjemmeholdet fik lov at være med.

Efter den rullende start, gik holbækkerne lidt i stå, og så kunne Himmelev reducere til 6-7 efter et kvarter, inden Holbæks velspillende og hårdtskydende topscorer Christa la Cour Kristensen tog fat. Hun scorede fire Holbæk-mål i træk, før hjemmeholdet fik scoret til pausestillingen 10-11.

Holbækkerne var længe om at komme i gang i anden halvleg, hvor Himmelev nåede at udligne til 13-13, inden Christa la Cour Kristensen igen scorede en serie på tre mål - og dermed fik skubbet Holbæk i gang igen.

Holbæks venstrehåndede højreback Sara Alting havde ellers brændt en del, men med godt 10 minutter tilbage scorede hun tog gange i træk og bragte Holbæk foran med 17-21.

Det lignede en sikker Holbæk-sejr, men dobbeltopdækning af Christa la Cour Kristensen og Bibi Lykke Wad ødelagde Holbæks angrebsrytme, og så blev Himmelev lukket tilbage i kampen - indtil altså, Karoline Jensen og Nina Lykke Petersen tog affære til sidst.

Christa la Cour Kristensen blev Holbæks topscorer med ni mål.