18. august 2019
Kasper Sandal vandt første sæt i sin herresingle, men blev syg og tabte både singlen og sin herredouble. Foto: Peter Andersen
Kasper Sandal vandt første sæt i sin herresingle, men blev syg og tabte både singlen og sin herredouble. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk fik intet med hjem fra Ikast

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk fik intet med hjem fra Ikast
Lokalsport Nordvestnyt - 15. marts 2019 kl. 15:37
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæk står i over for en stor opgave i sidste runde af oprykningsspillet til 1. division i badminton, efter det ikke lykkedes holdet at få point med hjem fra Ikast torsdag aften.

Holbæk tabte holdkampen med 9-4, men træner Peter R. Jensen ærgrer sig over, at det ikke lykkedes at hente point.

Ikke mindst fordi hjemmeholdets Emilie Ravn måtte opgive at spille. Det gav Holbæk sejre i anden damesingle og anden damedouble uden kamp.

- Det er noget rigtigt øv. Vi havde chancerne. Vi har tre herresingler, hvor vi har gode chancer for at vinde, siger Peter R. Jensen.

De tre herresingler blev dog alle tabt efter kampe i tre sæt. Den ene på grund af sygdom hos Kasper Sandal, og det betød samtidig nederlag i den herredouble, han spillede.

- Vi mistede troen på det, da vi skulle ud og vinde to herredoubler. Havde vi bare vundet en af herresinglerne, så der havde stået 5-5, så havde vi troet på det, siger Peter R. Jensen.

Og den manglende tro slog igennem på banen, hvor hjemmeholdet vandt alle tre herredoubler i to sæt.

Det betyder, at Holbæk stadig er sidst med to point inden sidste spillerunde. Hvidovre har tre point, og Holte og Kolding har fem point. Alle hold i oprykningsspillet på nær nummer sidst rykker op i 1. division.