18. november 2018
Holbæk besejrede i sidste runde Skjold Birkerød med 5-0 og skal lørdag forsøge at vriste point fra GVI.
Holbæk besejrede i sidste runde Skjold Birkerød med 5-0 og skal lørdag forsøge at vriste point fra GVI.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HB&I spiller topopgør i afsked med Holbæk Stadion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HB&I spiller topopgør i afsked med Holbæk Stadion
Lokalsport - 09. november 2018 kl. 10:41
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det bør give et lille sug i maven, når Holbæks danmarksseriespillere lørdag løber ind på grønsværen på SuRi Park. Det bliver nemlig spillernes sidste optræden på hjemmebanen på Holbæk Stadion - der siden 2015 har båret sponsornavnet. I det nye år får holdet hjemmebane i Holbæk Sportsby.

Og hvis ikke den nostalgiske afsked er nok, så kan modstanderne på den anden banehalvdel måske få det til at krible i mave-regionen. Lørdagens og årets sidste modstander er nemlig Gentofte Vangede Idrætsforening, og det gør lørdagens dyst til et møde mellem rækkens nummer to og fire. GVI så mens Holbæk lå på førstepladsen ud til at være den største udfordrer til oprykningen, men begge klubber er sidst på efterårssæsonen blevet overhalet af Avedøre, der har vundet seks af de sidste syv kampe og er fire point foran.

At lørdagens opgør afvikles en uge efter at de øvrige hold har spillet efterårssæsonens sidste runde skyldes, at mødet mellem Holbæk og GVI skulle være spillet i premiererunden i august - men blev aflyst på grund af den regnfattige sommer og de solsvedne baner.

Holbæk-manager Morten Skovby melder at alle spillere er klar - og det håber trænerteamet, at tilskuerne også er.

- Forhåbentlig er der nogle tilskuere, der holder med Holbæk denne gang. Det animerer spillerne, siger Holbæk-manageren, mens first team coach Lars Feist uddyber.

- Det betyder en masse for spillerne. Det er en topkamp og al hjælp kan gøre en forskel, påpeger han.

Spillerne har brug for opbakning

Holbæk og GVI mødtes for tre uger siden og spillede 1-1 på kunstgræsbanen i Gentofte. Efter det opgør var Holbæk-trænerne tilfredse med præstationen og knap så begejstrede for resultatet.

- Vi ved hvad de gør og hvad der gik godt. Vi spillede lidt taktisk, med et lavere udgangspunkt, men jeg ved endnu ikke om vi bruger den samme spillestil, siger Skovby.

Han håber, at gratis adgang for tilskuere kan være med til at fylde de lægter, der trods Holbæks position i toppen af tabellen, ofte har været gabende tomme.

- Jeg håber på god stemning, så vi kan slutte den æra af. Jeg vil gerne animere folk til at komme til kampen, for det har spillerne brug for, understreger han.

Den sidste danmarksseriekamp på Holbæk Stadion fløjtes i gang lørdag klokken 14.