19. august 2019
Svømmere fra Holbæk deltog i de danske mesterskaber på langbane i Helsingør. Foto: Mik
Svømmere fra Holbæk deltog i de danske mesterskaber på langbane i Helsingør. Foto: Mik
Foto: Christian Mikkelsen FOTO: MIK.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere DM-medaljer til Holbæk-svømmere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere DM-medaljer til Holbæk-svømmere
Lokalsport Nordvestnyt - 15. juli 2019 kl. 10:57
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Svømmeren Amalie Søby Mortensen fra Holbæk fik søndag bevist, at torsdagens DM-sølv i 100 meter fri ved DM på langbane i Helsingør ikke var en enlig svale. Søndag tilføjede hun endnu en DM-sølvmedalje til samlingen, da hun kom ind som nummer to på 200 meter fri.

Amalie Søby Mortensen blev noteret for tiden 2.02,72 - hendes næstbedste tid nogensinde. Med to gange DM-sølv er unge Mortensen i flyvende form, inden hun i næste uge drager til Dublin i Irland for at deltage i de irske nationale mesterskaber - i øvrigt sammen med de danske landsholdssvømmere, der ikke skal til VM. Også Mathias Zander Rysgaard fra Kalundborg, der ligeledes stiller op for Holbæk Svømme Klub, drager til stævne i Dublin.

Rysgaard stillede denne gang ikke op i 200 meter fri, efter at han før weekenden sikrede sig sølvmedalje på 100 meter fri. Men Rysgaard delte rundhåndet ud af erfaringerne, da han søndag deltog i Holbæks 4 x 100 meter fri. Sammen med tre juniorsvømmere hentede han en flot femteplads, mens Holbæks piger blev nummer syv på 4 x 100 meter fri.

Lørdag Holbæks 4 x 100 meter holdmedley for drenge diskvalificeret på grund af tyvstart. Holbæks piger svømmede sig til en syvendeplads i 4 x 100 meter holdmedley. Juniordrengeholdet hentede en 11. plads i holdmedley.

Jakob Schmidt hentede fredag en bronzemedalje i 200 meter rygcrawl. Han fordoblede søndag medaljehøsten, da han sikrede sig endnu en bronzemedalje, denne gang i 100 meter rygcrawl.