26. juni 2019
Fra venstre Brian Christiansen, Nicolai Olsen, Daniel Jensen og Kenneth Byø. Foto: Jørgen Ejlertsen
Fra venstre Brian Christiansen, Nicolai Olsen, Daniel Jensen og Kenneth Byø. Foto: Jørgen Ejlertsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danske dartmestre står uden lokaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danske dartmestre står uden lokaler
Lokalsport - 21. maj 2019 kl. 11:02
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæk Dart Center har for første gang i klubbens historie vundet det danske mesterskab for klubhold.

I finale-slutspillet hos Slangerup Dartklub mødtes de fire øverst placerede i den bedste danske dartrække, og efter at være blevet toer i grundspillet lykkedes det for holbækkerne at overraske og besejre favoritterne fra Potten Dartklub. Med sejrscifrene 9-7 forhindrede Holbæk den midtjyske klub Potten i at tage det tredje danske mesterskab i træk.

Potten kunne sikre sig guldmedaljerne med uafgjort, men Holbæks Nicolai Olsen hev en afgørende 3-2 sejr hjem over Justin Thurley. Dagens Holbæk-profil var dog 23-årige Daniel Jensen. Landsholdsspilleren vandt som den eneste på sit hold alle fire individuelle kampe, da sjællænderne slog Lido med 9-7 på vej til finalen. I finalen stod Daniel Jensen for en af slutspillets største præstationer, da han besejrede den femdobbelte danmarksmester Per Laursen med 3-1. Jensen vandt i finalen tre af sine fire kampe og løb også med titlen »dagens spiller« - fordi han havde en bedre statistik over sine vundne legs (18,61).

Midt i den sportslige succes står Holbæk Dart Center i en prekær situation. Klubben holder til i Mellemvang, men skal finde nye lokaler den 1. juli, fordi børnehaven Dragebakken skal bruge lokalerne. Siden lokalerne i Mellemvang blev opsagt i december, har klubben intet hørt fra Holbæk Kommune om hvad der så er til rådighed.

Dartklubben, der for tre år siden flyttede fra Borgmestergårdsvej og var et år på Østre Skole, inden turen gik til Mellemvang, har ikke ønsket at være en del af Holbæk Sportsby. Det skyldes, at klubben så skulle sætte dartbaner op og pille dem ned dagligt, og det er ikke foreneligt med de mange kampe, som klubben afvikler.

- Vi ved ikke, hvad der skal ske om halvanden måned, konstaterer Holbæk Dartklubs formand, Jørgen Ejlertsen.